Lovgrundlag, bibliotekspolitik, mission og værdier

Lovgrundlag

''Lov om biblioteksvirksomhed''

§ 1.Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.

Stk. 2 Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed.

Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om
samfundsforhold i øvrigt.

Lovgrundlaget beskriver bibliotekernes væsentlige samfundsopgave, som formidler af information og kulturelle oplevelser til borgerne og fastsætter rammerne for bibliotekernes virksomhed.

Alsidighed, aktualitet, kvalitet og gratisprincippet er helt centralt. Biblioteket skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed.