Bliv bruger

For at besøge biblioteket i den selvbetjente åbningstid skal du være registreret som bruger. Børn under 16 år skal være i følge med voksne.

For at du kan blive oprettet som bruger på biblioteket, skal biblioteket have nogle oplysninger, som er nødvendige for at kunne håndtere udlån af materialer og give adgang til netmedier. Oprettelsen foregår derfor ved hjælp af MitID.

Husk at læse Brønderslev Biblioteks reglement, før du melder dig ind.

Sådan opretter du dig som voksenbruger

For at oprette dig skal du bruge dit MitID, og du skal:

1.    Læse reglerne for lån, reserverede materialer og gebyrer.
2.    Læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Sådan opretter du en bruger under 18 år

Brugere under 18 år skal oprettes af en forælder/værge/økonomisk ansvarlig over 18 år. Oprettelsen klares online med brug af MitID. I forbindelse med oprettelsen skal du:

1.    Læse reglerne for lån, reserverede materialer og gebyrer.
2.    Læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
3.    Acceptere at påtage dig det økonomiske ansvar for eventuelle mellemværender.

Efter udfyldelse af formularen vil du modtage en kvittering for oprettelsen på e-mail, og herefter vil barnet være registreret som bruger og klar til at benytte bibliotekets tilbud.

Om lånerkort

Icon Description

Sygesikringsbeviset gælder som lånerkort for alle over 14 år.
Børn under 14 år kan efter ønske få et særligt lånerkort, som udleveres ved henvendelse på biblioteket.

Kortet er personligt, og du er ansvarlig for det, der lånes på det. Mister du dit kort, skal biblioteket have besked straks, så misbrug kan undgås. 

Dagplejere og institutioner kan få udstedt et lånerkort med særlige vilkår.

Voksne kan købe et lånerkort, hvis brug af sundhedskortet ikke ønskes. 

Husk at medbringe dit lånerkort ved besøg på biblioteket.

Opdatering af dine oplysninger

Icon Description

Det er dit ansvar at opdatere oplysninger som f.eks. e-mail adresse og/eller mobilnummer, så biblioteket altid har de korrekte oplysninger.  

Du kan opdatere dine oplysninger under din profil her på hjemmesiden eller ved henvendelse på biblioteket.

Du kan også opdatere dine oplysninger under din profil på app'en "Biblioteket".

Har du glemt din pinkode?

Icon Description

Har du glemt din pinkode til selvbetjening, kan du oprette en ny ved at logge ind på hjemmesiden med MitID og ændre koden under din lånerprofil.

Det er også muligt at få skiftet din pinkode ved personlig henvendelse i den betjente åbningstid på alle vores biblioteker. Ved personlig henvendelse skal du medbringe gyldig legitimation såsom sundhedskort, pas eller kørekort.

Har du beskyttet adresse?

Icon Description

Hvis du har beskyttet adresse og opretter dig som bruger hos os, skal du være opmærksom på, at du ikke har adgang til digitale tilbud som eReolen og Filmstriben med det samme. For at få adgang til vores digitale tjenester, skal du henvende dig til biblioteket, som vil indtaste kommunenummer og sikre, at du kan låne.

Sker der ændringer i CPR-registeret, for eksempel hvis du flytter til en ny adresse, så vil vores Bibliotekssystem modtage en opdatering, og hvis du fortsat er beskyttet, vil det medføre, at oplysningerne fjernes og du ikke kan benytte vores digitale tjenester. Henvend dig da igen til biblioteket.