Måske er tivolistænger bare ikke længere nok

Brønderslev Forfatterskole, 2022

Årets bog: "Måske er tivolistænger bare ikke længere nok"

Teksterne er skrevet af de unge selv under kyndig vejledning fra professionelle forfattere og er opdelt efter hold. Bogen er en samlet antologi og byder derfor på tekster i meget forskellige genrer. Den er opdelt under hver sin titel. Titlen har holdet selv valgt. Som en fast tradition er det vinderen af årets poetry slam konkurrence, som vælger antologiens titel, og i år er det Masha, som har valgt: ”Måske er tivolistænger bare ikke længere nok”, og hvorfor det er så svært, kan du se, når du følger QR koden ved teksten.

Novelle begynder:  ”Livet ender ikke ved døden” Undervist af: Julie Midtgaard. Illustreret af: Ea Ørsted Pedersen

Julie Midtgaard har igen haft novelleholdet på Brønderslev Forfatterskole, og der har været stor fokus på den kreative skriveglæde, og hvordan denne skal fodres med øvelser, håndværk, sjove metoder og råhygge. Julies hold har flyttet sig i kvantespring og kommet i mål med virkelige fine tekster. Holdets egen elev Ea har lavet holdets illustration.

Manuskriptholdet ”INT. SPORTSLOUNGEN. DAG” Undervist af: Sanne Munk Jensen. Illustreret af: Josefine Wolder

Manuskriptholdet har arbejdet med lyd som medie, her har ordene fået betydning ud over det skrevne, hvilket afspejler nutidens udvikling, hvor lyd og bøger i stigende grad hænger sammen, og hvor podcast vinder frem som ny litterær genre. Holdet har fået helt nye værktøjer og millimeter præcise sætninger, følg QR koden og lyt til små bidder af elevernes tekst. Tak for hjælpen til Brønderslev Amatørscene for udlån af unge skuespillere.

Fantasy forsætter: ” Jeg har glemt mit eget liv” Undervist af Cecilie Eken. Illustreret af: Nora Malm

Cecilie og hendes fantaster har udfoldet de magiske verdner, og sammen skrevet en samling af fantasifulde tekster, hvor tingene aldrig helt er, som vi forestiller os, og hvor overraskelserne står i kø. Holdet har arbejdet meget med genren, og hvordan den kan udfoldes på overraskende måder.  

Young Adult: ”Kunsten at overleve ungdommen” Undervist af: Saynab Farah Dahir. Illustreret af: Benedikte Knorr Jensen

Det kræver en del at være ung, og det behandler YA-holdets tekster på forskellig vis, her er der fokus på, hvordan det svære liv kan anskues på forskellige måder, og det er tydeligt at holdet har arbejdet med at gøre teksterne relaterbare, men også gerne vil udfordre læserne til at se nye perspektiver og måder at overleve ungdommen. Saynab har ledt eleverne på vej, og udfordret deres ideer.

Essay: ”Længe leve døgnfluer” Undervist af: Ditte Wiese. Illustreret af: Astrid Anine Goll

Essayholdet har i år haft Ditte Wiese som underviser, og har haft livet på spil i deres tekster, de har hver især måtte kigge indad og fundet en brændende sag, som de har undersøgt litterært. I disse teksterne er livet til debat, og hvordan vi som mennesker på bedstevis navigerer i det, også selv om vi hver især måske kun er en døgnflue i det store spil

Poetry Slam: ”Måske er tivolistænger bare ikke længere nok” Undervist af Peter Dyreborg og Lasse Nyholm Jensen. Illustreret af: Helene Jakobsen

Poetry Slam holdet er der, hvor vi lige får alle de store følelser vendt, og i år er ingen undtagelse. Baren var sat højt, da alle deltagere i år var fortsættere, og havde arbejdet med genren før. Derfor er teksterne i år også præget af at have svære emner på spil, og tonen er barsk og uden nåde. Alle tekster findes som oplæsning på YouTube, bare følg QR linket.

God læselyst!