Det Mobile Bibliotek

Dronninglund Bibliotek lukker

07.06.19
Men heldigvis kun i en begrænset periode

Ombygningen af Dronninglund Bibliotek går som planlagt, og nu starter håndværkerne på arbejdet med publikumsarealerne. Derfor er vi nødt til at lukke biblioteket helt fra mandag den 24. juni. Vi forventer at kunne slå dørene op til det ”nye” bibliotek i løbet af oktober måned.
I lukkeperioden holder Det Mobile Bibliotek 2 gange ugentlig i Dronninglund – hver onsdag kl. 13.30-15.30 og hver lørdag kl. 10-13. Vi holder på p-pladsen bagved Meny - ud mod Slotsgade, og er der første gang onsdag den 26. juni.

Reserverede materialer, der ikke er afhentet på Dronninglund Bibliotek inden lukningen, kan afhentes i Det Mobile Bibliotek indtil afhentningsfristen. Der er selvfølgelig også mulighed for at benytte bibliotekerne i Hjallerup og Brønderslev. Se åbningstiderne her>>