10 af årets bedste danske bøger

08.12.18
Her er Statens Kunstfonds bud på de 10 danske bøger, der har gjort sig ekstra bemærket blandt årets udgivelser. Fortællingen om at være eller ikke at være et ærligt menneske i sin egen tid går igennem alle værker som en rød tråd. Med hver præmiering følger 42.500 kr.

Dan Ringgaard, medlem af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Litteratur, siger:
"Vi har præmieret 10 forskellige fortællinger om at være eller ikke at være et ærligt menneske i sin egen tid. En række meget individuelle beretninger, tegnet og skrevet om at finde hjem til sig selv igen. Det er vanvittige, modige og løsrevne øjeblikke af en nærmest fragmenteret virkelighed, der afspejler sig i de 10 værker, som vi har valgt at fremhæve, fordi de hver for sig har rørt os på deres helt egen måde."

Årets præmierede værker i 2018 er:
Romanen de af Helle Helle (Rosinante)
Romanen Hungerhjerte af Karen Fastrup (Gyldendal)
Erindringsbogen Lone Star af Mathilde Walter Clark (Politikens Forlag)
Novellesamlingen Efter solen af Jonas Eika (Basilisk)
Romanen den uanstændige madam D af Hilda Hilst (oversætter Lean Pejtersen) (Gladiator)
Fagbogen Werner Herzog: Ekstatisk sandhed og andre ubrugelige erindringer af Kristoffer Hegnsvad, (Jensen & Dalgaard)
Digtsamlingen Bruxelles af Anne-Louise Bosmans (Antipyrine)
Essayfortællingen Træmuseet af Christian Yde Frostholm (Rævens sorte bibliotek)
Billedbogen Den fnuggede himmel-pop-trompet af Birgitte Krogsbøll & Kamilla Wichmann (Høst & Søn)
Billedbogen Ø af Anna Jacobina Jacobsen (Jensen & Dalgaard)

Læs mere om præmieringerne og motiveringen bag årets udvalgte værker

 

Kilde: Statens Kunstfond

Materialer