Projekt Klokkerholm i Verdensmål:

Hvad sker der, når man vil gøre verdensmål til hverdagsmål? Det satte Brønderslev Bibliotek sig for at undersøge og resultatet hedder ”Klokkerholm i Verdensklasse”.
I samarbejde med den lille by Klokkerholm, hvor Det Mobile Bibliotek kører ud og vender, har biblioteket sammen med lokale seniorkræfter undersøgt om man i fællesskab kan løfte FNs Verdensmål - også selvom man kun er ansvarlig for et lille hjørne af dem.
Projektet bød på forskellige workshops og tiltag, hvor et af dem er denne podcast, som har formålet at dokumentere og debattere, hvad man kan gøre som lille lokalsamfund. Derfor er podcasten også i lang form format som en behagelig samtale mellem Katrine Dinitzen og et roterende hold medværter og gæster.

Projektet blev støttet af Udviklingspuljen fra Slots og Kulturstyrelsen, Projektet er udarbejdet af Bente Guldmann Møller, Katrine Dinitzen og Louise Eltved Krogsgård fra Brønderslev Bibliotek. Podcast er redigeret af Mathias Kristensen.

Podcast til projektet:

Intro: Projekt ”Klokkerholm i verdensklasse”
Hvad er ”Klokkerholm i verdensklasse” egentlig for en størrelse – og hvad kom der ud af projektet?
Projektansvarlig og vært på podcasten, kulturformidler Katrine Dinitzen, er selv gæst i denne introepisode, hvor hun sammen med Mathias Kristensen fortæller om rammer og resultatet af projektet ”Klokkerholm i Verdensklasse”.
Vært: Mathias Kristensen. Gæst: Katrine Dinitzen

https://youtu.be/84HrAMh3dT0
 

Episode 1: Fra verdensmål til hverdagsmål.
Hvad kan man gøre, og hvad bør man gøre for at være mere klimabevidst?
Katrine og Birthe tager fat i nogle af de tiltag og tanker man kan gøre sig, når man sætter sig for at man vil prioritere klimaet i sin hverdag. Stifter af Klima X og foredragsholder, Merete Jensen, forklarer om baggrunden for FNs verdensmål og hvordan man selv kan gøre en forskel.

Vært: Katrine Dinitzen. Medvært: Birthe Agerbæk Jensen. Gæst: Merete Jensen, Stifter og kreativ projektleder hos Klima X

https://youtu.be/RtmmsM-Z0UE
 

Episode 2: Ulighed i lokalt perspektiv.
Selvom Danmark på global skala er privilegeret, når det kommer til fattigdom og ulighed, så findes der stadig trængte familier overalt iblandt os. I denne episode sætter vi fokus på hvordan man som lokalsamfund kan gå sammen om at gøre en forskel, og hvordan julehjælp også kan være en måde at arbejde med verdensmål nr.10.

Vært: Katrine Dinitzen. Medvært: Lis Kroer. Gæst: Poul Larsen, Kasserer hos Hellevad-Ørum Sognes Menighedsråd.

https://youtu.be/BgviZYVF73k
 

Episode 3: Klima i klædeskabet – tag stilling til dine tekstiler.
I denne episode dykker vi ned i verdensmål nr.12 om ansvarligt forbrug og produktion med fokus på hvad vi allesammen allerede har af ubrugt beklædning i skuffer og skabe – og hvordan kan vi kan give det nyt liv. Upcycling hedder det koncept, hvor man blander bæredygtighed med egen kreativitet. Det handler bare om at genopdage og genanvende det gamle og glemte i gemmerne og så gøre tøjet nyt med bare små simple moderniseringer efter eget temperament og håndelag.

Vært: Katrine Dinitzen. Medvært: Birthe Agerbæk Jensen. Gæst: Merete Knudsen, Tekstilværkstedet.dk


https://youtu.be/oSAuvHinpJ0

Episode 4: Bæredygtigt fællesskab.
Verdensmål nr.2 om at stoppe sult lyder måske malplaceret i dansk optik, men her i landet har vi problemer med fedme og madspild som er med til at skævvride den globale balance. Fællesskab om bæredygtige fællesspisninger er en måde at sætte fokus på et grønnere og mere klimabevidst madvalg – og så harmonerer det også med verdensmål nr.11 om bæredygtige byer og lokalsamfund.

Vært: Katrine Dinitzen. Gæster: Lise Blauenfeldt & Margit Chemnitz, Fællesspisning i Klokkerholm

https://youtu.be/4WKYuaROXec