eReolen Global

Adgang
Adgang med bibliotekslogin
eReolen Global og den dertil hørende app Libby, er din adgang til bibliotekets engelske e-bøger, lydbøger og magasiner.

eReolen Global indeholder et bredt udvalg af engelske e-bøger og lydbøger med spændende titler for børn og voksne inden for forskellige genrer som young adult, fantasy, krimi og spænding, rejselitteratur og rejseguides samt sprogkurser.

Du finder også over 200 magasiner som Vogue, Country Living, Isabellas, Elle Decoration Denmark, Spis Bedre, The Economist, National Geographic og The New Yorker på eReolen Global.
Der er ubegrænset brug af magasinerne, og de tæller derfor ikke med i lånekvoten for øvrige lån på siden som e-bøger og lydbøger.

Vejledning

For at benytte eReolen Global via Brønderslev Bibliotek skal du have bopæl i Brønderslev Kommune. Du skal være oprettet som bruger på biblioteket og kunne huske din pinkode.

eReolen Global - lån engelske bøger på eReolen Global

 

  1. Klik på "Log på" og vælg Brønderslev Bibliotek i menuen 
  2. Log ind med dit lånernummer (cpr-nr.) og den pinkode, du bruger, når du låner bøger på biblioteket
  3. Læs bøgerne online på hjemmesiden, eller hent det gratis program "Adobe Digital Edition", hvis du ønsker at downloade bøgerne til din computer. 

App – læs og lyt på farten

  1. Hent appen Libby i App Store eller Google Play
  2. Tilføj Brønderslev Bibliotek under "Find My Library"
  3. Log ind med dit lånernummer (cpr-nr.) og den pinkode, du bruger, når du låner bøger på biblioteket
  4. Med "Libby" er det muligt at downloade e-bøger og lydbøger til læsning offline

 

eReolenGO i Appstore

eReolenGO i Google Play