Andre tilbud

Andre tilbud i skoleåret 2022/2023

Booktalk for lærere

KLASSETRIN: 3. - 10. klasse
FAG: Dansk 
PRIMÆRT KOMPETENCEOMRÅDE: Læsning
INDHOLD OG ARBEJDSFORM: Ønsker I inspiration til den nyere børne– og ungdomslitteratur på markedet, så kommer vi gerne ud og giver jer en booktalk til den målgruppe I ønsker. Vi fortæller både om det, vi erfarer, børnene er vilde med og om de værker, vi mener, kunne være relevante som undervisningsmaterialer.
VARIGHED: Ca. 30 minutter
STED: Skolerne
KONTAKT: Udfyld formular herunder
 

Bogklub

Har du et barn som har læst en bog og bare ikke vil stoppe med at snakke om den? Så send dem til bogklub på Brønderslev Bibliotek. Her vil vi inspirere hinanden, tale om hvad der gjorde læseoplevelsen god og hvad vi hver især kan lide at læse. Derudover skal vi selvfølgelig hygge os, med fx spil, udfordringer og kage.
Bogklubben er for alle børn mellem 10-14 år, der lytter eller læser og gerne vil tale med andre om det. En bog om måneden eller en om ugen betyder ikke noget: Hvis de har læst noget lækkert, så kom og snak med os. Det er ikke nødvendigt at være med hver gang.
DATO: Hver sidste onsdag i måneden fra kl. 15-16.30. Første dag er den 31. august 2022.
Du tilmelder dit barn ved at sende en mail til Rikke Ejlertsen på riej@99454545.dk - der skal stå barnets navn samt kontaktoplysninger på en forælder/værge.

Læsemarathon på skolen

Vi samarbejder gerne med PLC om at lave et fedt aftenarrangement på skolen, hvor der er fokus på bøger, læsning, Bookstagram mm. Læsemarathon kan evt. arrangeres i forlængelse af et fagligt forløb. Se særskilt afsnit herom. Det Mobile Bibliotek kan evt. benyttes.
KONTAKT: Udfyld formular herunder
 

Readathon

Tør du prøve kræfter med at læse 12 timer i træk? Så deltag i bibliotekets Readathon til efteråret.
Vi skal læse (obviously!), lave challenges, spille spil, lave bookstagram-billeder og meget mere, når vi lørdag d. 1. oktober mødes på biblioteket og læser hele dagen.
Medbring selv de bøger, du vil læse, eller lad bibliotekarerne hjælpe dig med at finde spændende bøger i dagene op til, så du er klar til at læse (næsten) non-stop!
DATO: Lørdag den 1. oktober kl. 10-22
ALDER: 10-14 år
KONTAKT: Rikke Ejlertsen – riej@99454545.dk

Ordkraft

Nordjysk ordfestival i april - deltag gerne med de ældste elever i festivalen, der finder sted i Nordkraft 13.-15. april 2023 i Aalborg.
Læs mere om programmet på:  http://ord-kraft.dk/
 

Sommerbogen

En læsekampagne for alle børn mellem 6 og 15 år.
Børn, der deltager i Sommerbogen kan fra den 10. juni til den 20. august 2022 løse sjove læseudfordringer, mens de læser og anmelder bøger. Når børnene deltager, er de automatisk med i lodtrækningen om en af de tre hovedpræmier. Se mere på: https://www.sommerbogen.dk/
 

Vandkampslæsning

Kan Brønderslev Kommunes børn læse mere end fem børnebibliotekarer?
 
Hen over sommerferien fra den 25. juni til og med den 7. august afholder Brønderslev Bibliotek læsekonkurrence. Hvis børnene til sammen læser flere bøger end fem børnebibliotekarer, får børnene lov til at give børnebibliotekarerne buksevand.
 
Bøgerne optælles mandag den 8. august, hvor resultatet afsløres.
 
Vandkampen kommer til at foregå lørdag den 13. august 2022 kl. 10 i Rododendronparken i Brønderslev og kl. 13 i Anlægget i Hjallerup.
 

Vinterbogen

Klassetrin: 5. kl
Fag: Dansk
Primært kompetenceområde: læsning
Læringsmål: Klassefighten styrker elevens læselyst og –kompetencer.
Indhold og arbejdsform: Bliv Brønderslev Kommunes mest læsende 5. klasse og vind en kagemand til klassen.
Klassefighten er bibliotekets læsekonkurrence, som fremmer læselyst. Både klassens fælles indsats og den enkelte elevs læsning har en betydning for klassens resultat, og der er plads til læsere på alle niveauer: Både bøger, tegneserier (tæller halvt) og lydbøger tæller med i regnskabet. Det samme gør både fritidslæsning og det, der læses i skoletiden.
Klasserne kæmper om at læse flest bogsider i gennemsnit pr. elev. Den klasse, der læser flest sider pr. elev vinder. Hver uge indberetter klasselæreren, de læsesedler, som eleverne bliver udstyret med. Vi optæller siderne og informerer om, hvem der fører hver uge.
Konkurrencen løber fra den 16. januar – 10. februar 2023
 
Klasselæreren tilmelder klassen ved at skrive til Jette.Thorndal.Madsen@99454545.dk eller udfyld formular herunder
 
Sidste frist for tilmelding er d. 13. januar 2023
 

Booking af Det Mobile Bibliotek

Vi kommer gerne på besøg hos jer med Det Mobile Bibliotek, hvis I ikke har mulighed for at besøge os. Det kunne f.eks. være i forbindelse med projektopgaver, afgangsprøver eller andet.
Vi sørger for, at Det Mobile Bibliotek er pakket med materialer, hvor indholdet passer bedst muligt til lige præcis jeres klasse.
Vi har også mulighed for at lave en mindre biblioteksintroduktion i Det Mobile Bibliotek, hvis I ikke har mulighed for at besøge et af vores tre biblioteker.
 

Emnekasser

HAR I BRUG FOR SUPPLERENDE MATERIALER?
 
Vi pakker gerne materialer til jer, hvis I har brug for materiale i forbindelse med projektopgaver eller projekter i de enkelte fag, ligesom vi også gerne finder materiale til læsebånd, lixtræning m.m. for at stimulere læselysten. Har vi ikke materiale nok på biblioteket her i kommunen, bestiller vi gerne udefra til jer.
 
Det kunne f.eks. være:
- Klassesæt af en bestemt forfatter
- Materiale om et bestemt emne
- Materiale med bestemt lixtal
- Materiale til brug til læsebånd
 
Send meget gerne en mail i god tid med en beskrivelse af emnet og klassen, så vi i fællesskab kan finde det rigtige til jer.
 

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.