Om dette arrangement

Tid
15:30 - 16:30
Pris
Gratis
Target
For børn
Litteratur

Online bogklub for børn

09.12.20
For de 9-12 årige

Har du et barn som har læst en bog og bare ikke vil stoppe med at snakke om den?
Så send dem til bogklub sammen med Jette og Josephine.
Her handler det om, at vi skal inspirere hinanden, tale om hvad der gjorde læseoplevelsen god og hvad vi hver især kan lide at læse. 

Hvad skal man så læse for at være med? Jamen det dit barn synes er en god bog! Det kan være en tyk bog, tynd bog, en fed tegneserie, en fantastisk fagbog om rummet eller en lydbog som fangede. 
Bogklubben er for alle børn mellem 9-12 år, der lytter eller læser og gerne vil tale med andre om det. En bog om måneden eller en om ugen betyder ikke noget: Hvis de har læst noget lækkert, så kom og snak med os. Det er ikke nødvendigt at være med hver gang.
Vi starter den 25. november og mødes hver 14. dag.

Bogklubben er online og foregår i et lukket forum via det, som hedder Teams. I skal ikke have installeret noget på forhånd. Børnene skal blot være tilknyttet en computer med kamera, så alle i bogklubben kan se hinanden. Josephine vil sende en indkaldelse, hvori linket er, og børnene skal på dagen klikke sig ind på dette link og så er de med.
 
Du tilmelder dit barn ved at sende en mail til Josephine N.B. Valentin på josb@99454545.dk - der skal stå barnets navn og den mail, som indkaldelsen skal sendes til.