Om dette arrangement

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Den lille pavillon ved indgangen til Rhododendronparken
Nørregade
9700 Brønderslev
Arrangører
Brønderslev Bibliotek, Hjerteforeningen
Target
For voksne
Litteratur

Naturglæde – en littera(gå)tur med Hjerteforeningen

18.09.23
Tag med på en oplevelsesrig littera(gå)tur på Hjertestien i Brønderslev, hvor vi kombinerer naturens virkemidler med litteratur.

Brønderslev Bibliotek og Hjerteforeningen inviterer på en littera(gå)tur, hvor vi kombinerer gang på Hjertestien med fortællinger fra naturvejleder Knud Andersen.

Hjertet er menneskets vigtigste organ, og det er netop med hjertet Knud Andersen formidler om, hvad naturen gør ved os som mennesker. Naturen kan bruges som forebyggende middel og udhviler vores mentale ressourcer. Mens vi bevæger os i naturen, krydrer vi gåturen med litterære indslag, så vi får rørt både krop og sind.

Littera(gå)turen er et uforpligtende fællesskab, hvor du blot skal gå med, lytte og dele din oplevelse. Turen er omkring 5 km og egner sig ikke for gangbesværede, da vi også bevæger os uden for stierne.

Vi slutter med at slukke tørsten og lidt til ganen.
Husk sko og påklædning i forhold til vejrforholdene.

Det er gratis at deltage, men husk at booke billet senest den 15. september.