Om dette arrangement

Tid
13:00 - 15:00
Pris
40 kr.
Target
For voksne
Foredrag & debat

Tirsdagstræf - især for mænd

12.03.24
Hasse Boe: "Rugbrødsjournalist blandt stjerner"

Skal vi sammen med en frygtløs journalist følge Mick Jagger og guitar-legenden Jimi Hendrix på scenen i Aarhus med fantastisk musik, indtil han knækker sammen af stress, overanstrengelse og narko-misbrug på sin sidste hektiske koncert-turne i 1970?

Og vil du høre om Hasse Boes møde med Roger Whittaker og journalistens middag med jazz-sangens superstar, svenske Monica Zetterlund på Hotel Royal i Aarhus? Vil du med til hans frokost-passiar med en purung Elton John i Tivoli eller høre journalistens oplevelser i Smilets by i 70’erne med big band mesteren Duke Ellington og hans orkester?

Så mød op til foredrag med masser af fotos, når Hasse Boe selv går på scenen med et varieret talk show kaldet ”Rugbrødsjournalist blandt stjerner.” –  Titlen på første erindringsbog med Hasse Boe er som hans talk show om hans oplevelser som yngste reporter på Aarhus-avisen Demokraten i 70’erne.

Hør om hans vilde kulturredaktør, der på slankekur spiser stegte sild som morgenmad. Hør om de temperamentsfulde redaktions-sekretærer, om den lidt for dyre middag med Aarhus Symfoniorkesters chefdirigent og om den lidt for kærlige sportsjournalist, der gav avisens kvinder uønskede kys og kram og inden en truende me-too skandale stoppede sexchikanen efter en regulær skideballe af Demokratens store og stærke chefredaktør.

I sit talk show tager Hasse Boe også tilhørerne med til møder med en række danske stjerne fra film, teater og musik som Birthe Kjær, Birgit Lystager, Dorte Kollo, Karl Stegger og Hannah Bjarnhof.

Hver den 2. tirsdag i måneden fra 13-15 holdes tirsdagstræf især for mænd på Brønderslev Bibliotek

Der vil være besøg af en oplægsholder samt kaffe og kage.
Det er uden tilmelding; men koster 40 kr. som betales ved indgangen.
Vi anbefaler betaling med MobilePay eller Dankort.

Vært: Mathias Kristensen (link åbner i nyt vindue)