Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Target
For børn
Børn

Bamsehospitalet besøger Dronninglund Bibliotek

11.11.23
Har din bamse ondt i hovedet? Eller er det maven, der driller? Uanset hvad din bamse fejler, så tag den med ned til Dronninglund Bibliotek, når vi får besøg af Bamsehospitalet. Her står et hold af læger og sygeplejersker klar til at hjælpe din bamse med at blive rask igen.

Først hjælper sygeplejersken din bamse. Der skal udfyldes journal, og bamsen skal måles og vejes. Og så skal I sammen finde ud af, hvad der egentlig er sket, og hvorfor bamsen skal på hospitalet.

Bagefter tager røntgenlægen et røntgenbillede af den syge bamse, så I sammen kan se ind i dens krop og finde ud af, hvad der er sygt inde i kroppen.

Du og bamsen slutter af ved bamselægen, hvor I i samarbejde lægger en plan for behandling af bamsen. Måske skal den sys, have plaster på eller måske have medicin i en sprøjte.

Uanset behandling, så er livretter, godnathistorier og kram vigtige elementer i korrekt bamsebehandling.

For de 3-7-årige og deres familier.

Bamsehospitalet består af frivillige læge- og sundhedsstuderende fra hele landet og sætter fokus på at afmystificere og præsentere de yngste for sundhedsvæsenet på en sjov og lærerig måde. Bamsehospitalet er en del af den frivillige organisation IMCC (International Medical Cooperation Committee), der laver sundhedsfremmende arbejde i både Danmark og udlandet.

Materialer