Så Syng Da, Brønderslev, Lad Hjertet Tale!

Foto af Marianne Hundebøl foran nærbillede af en mand, der synger fra Højskolesangbogen, hvor teksten på bogryggen er ændret til "Så Syng Da, Brønderslev, Lad Hjertet Tale".
Det skulle være så sundt: Styrke lungerne, stimulere blodcirkulationen og sænke stressniveauet - alt sammen, når vi synger. Og så frigiver det de dejligste endorfiner i hjernen. Særligt når vi gør det sammen!
Date
Tid
10:00 - 11:15
I samarbejde med
Kulturskolen
Adresse

P. N. Jensens Plads 5
9700 Brønderslev
Danmark

Kom og vær med, når biblioteket og Kulturskolen inviterer til en stribe hyggelige, livgivende og inspirerende fællessangsarrangementer - hver gang i selskab med en kendt og markant stemme fra lokalområdet og det kulturelle landskab.

Denne formiddags gæst er hentet fra egne rækker, når Brønderslev Biblioteks leder Marianne Hundebøl vælger og introducerer dagens sange. Det kan være klassikere fra Højskolesangbogen, men også andre sange, der har en særlig betydning for netop hende. Og måske er vi så heldige, at hun undervejs deler både læseglæde og små anekdoter, som giver sangene ekstra liv og perspektiv.

Det musikalske akkompagnement leveres hver gang af dygtige musikere og undervisere fra Kulturskolen.

Kom og syng med - eller læn dig tilbage og lyt til det store kor - når ord og toner går op i en højere enhed.