Længslen efter gule marker og, o, at være en høne

Frank Jæger (1926-1977) blev kendt som ”den lyse digter”, fordi han besang naturen, kærligheden, hverdagen og de små mirakler, som gemmer sig i tilværelsen. 

Hans verden var fyldt med fuglesang, sommerdage, forelskelse og vandringer gennem landskabet. Men netop derfor har han også noget vigtigt at sige til os, nord for Limfjorden.

Fredag den 19. juni ville han være fyldt 100 år.
 

Fra Esbønderup til Kvisselholt ... og endnu videre

Selvom Frank Jæger ofte synes synonym med Farums brede skove, Kronborg, Esbønderup – det hvide hospital – og vejen fra (og til) Gurre, er det egentlige landskab ikke først og fremmest geografisk, men et sindets landskab.

Frank Jæger skriver om den glæde, der kan opstå, når et menneske standser op, og virkeligt ser verden omkring sig. Og den erfaring kender man lige så godt i Rhododendronparken, som ved bredden af Farum Sø. Den kan mærkes på cykeltur fra Thorup og Try, i vinden over Stenum eller i lyset over markerne mellem Peberbakken og Stagsted.

Søbemadens triste tid er ude

I 'Luk døren op og se' gjalder netop opfordringen til at sanse solsorten, der er smuttet ind i "vejrets boble" og jorden, ”det damper af” og ”en diset skov og bagved den en isfri sø”. Og i 'Bedstefar, tag dine tænder på' proklameres frejdigt, at ”søbemadens triste tid er ude”, så ”underfulde børn med røde hår” nu kan løbe ”dristigt ud af byens senge”, mens degnen går ”i den fjerneste af alle enge”.

Det er uendeligt nært. Og samtidigt ubegribeligt storladen poesi. Med sin sjældne evne til at finde poesi i det helt almindelige liv, lærer Frank Jæger os at (gen)opdage det store i det små. 
 

Fruen i det nye silkeskørt
læner sig og knitrer mod min mave,
plukker anemoner af min mund,
planter dem i sine minders have.

Måske er det netop derfor, hans digte stadig virker friske? De minder os om, at livet ikke kun består af planer, bekymringer, månedlige afdrag og uendelige nyhedsstrømme. Der findes faktisk morgener, hvor lyset falder smukt. Der findes fugle, der synger. Der findes mennesker, vi holder af. Der findes landskaber, som gør os rigere; bare fordi de er der.

Dét så også Kim Larsen, der - efter en mangeårig strid med Frank Jægers familie og Gyldendal, i 2013 fik lov til at udgive EP'en '5 Eiffel', med to numre, der tolker digte af Frank Jæger; bl.a. 'Det løvfald som vi kom så altfor nær', som hos Larsen blev omskrevet en smule til sangen 'Kirsten og vejen fra Gurre'.

Men i vejens våde blanke asfaltå, 
drev mange flere blade, end vi så

Men, når man læser 100-årige Frank Jæger i dag, opdager man også, at den lyse tone ikke er hele historien. For under glæden findes en bevidsthed om forgængeligheden. 

Frank Jæger vidste, at livet er skrøbeligt. Derfor bliver hans begejstring aldrig overfladisk. Nærmest tværtimod, for begejstringen er båret af erkendelsen af, at netop fordi livet er kort, må vi tage imod det med åbne sanser.

Og måske er det også hér, forbindelsen til Nordjylland bliver særligt tydelig. For den nordjyske natur en ganske særlig og latent alvor. Her er himlen større og vinden stærkere. Årstidernes skiften mærkes bare lidt tydeligere. Landskabet lærer os både ydmyghed og livsmod. 

Frank Jægers digte rummer den samme dobbelthed: Glæden ved livet og bevidstheden om dets skrøbelighed.

Vi, der valgte regnen

Derfor er hundredåret for Frank Jægers fødsel mere end et litterært jubilæum. Det er en invitation; en invitation til at gå en tur og se nærmere på naturen omkring os. Til at lytte lidt bedre efter. Til at glæde sig over livet, uden at glemme dets alvor.
 

Vi, der vælger livet,
går en dag på tværs af vejen,
ender i et efterår.
Vi får regnen, natten, landet
trykket ind mod vore hjerter,
mens vi går.

I dag, hundrede år efter sin fødsel, står Frank Jæger stadig som en af de digtere, der mest overbevisende minder os om, at verden er større, rigere og mere forunderlig, end vi ofte tror.

Nok voksede hans digte frem af den sjællandske muld, men deres rødder ligger solidt; også i Asaa, Manna, Flauenskjold, Dronninglund og Brønderslev.

Mere end digte

Men Frank Jæger skrev ikke kun lyrik. På CV’et står også både noveller og essays, hørespil, en biografi om Jeanne d’Arc og et par romaner – 'Iners' fra 1950 og den eventyrligt upålidelige erindringsroman, 'Den unge Jægers Lidelser', der ender på ironisk vis spiller på Goethes tragisk-romantiske 'Den unge Werthers lidelser'  fra 1774. 

I 1950 skabte Jørgen Mogensen en ugentlig tegneseriestribe om en ung digter og hans lille kone til Politikens ’Magasinet’. Som model stod Frank Jæger og hustruen Kirsten Vodder. Serien blev filmatiseret i 1959 af ingen ringere end Erik Balling, med Henning Mouritzen og Helle Virkner i titelrollerne og den uforglemmelige sang ’Mor’ af Klaus Rifbjerg.

Også vennen, visesangeren og komposnisten Tony fylder 100

Den 25. oktober 2026 ville også komponisten, visesangeren og læreren Tony Vejslev være fyldt 100 år.

Frank Jæger lærte Tony Vejslev at kende, da de sammen gik på Schneekloths Gymnasium i København. Deres livslange og nære venskab betød, at Jæger og Vejslev fik et nært indblik i hinandens skaberunivers, og det tætte samarbejde resulterede i en række sange, hvor tekst og musik går op i en højere enhed. Alene i Højskolesangbogen kan man finde:

• 'Vi, der valgte regnen' (HS108)
• 'Være-digtet' (HS109)
• 'Liden sol i disse uger' (HS280)
• 'Bedstefar, tag dine tænder på' (HS291)
• 'Luk døren op og se' (HS292)
• 'Det løvfald, som vi kom så alt for nær' (HS362) 

Det er vist ikke mange andre forfatter- og komponistpar, der er så rigt repræsenteret i Højskolesangbogen.

Vi kipper med flaget og nyder regnen. Tak og tillykke, Frank!