Beredskabsstyrelsen anbefaler nu borgerne i Danmark at være bedre forberedt på kriser og opbygge et hjemmeberedskab – så de enkelte husstande er forberedte på kriser.
På kurset "Kriseparat – Klar dig selv i tre døgn" lærer deltagerne at håndtere samfundsmæssige kriser og forberede sig på situationer, hvor essentielle tjenester som strøm kan være ude af drift i flere dage. Kurset omfatter også, hvordan man kan hjælpe naboer og sikre sin bolig under sådanne hændelser. Underviseren er fra Beredskabsforbundet.