Da verden styrtede sammen – 11. september 2001 i litteraturen

Den 11. september 2001 begyndte som en almindelig tirsdag. Få timer senere var verden forandret. Fire kaprede passagerfly blev brugt som våben, World Trade Center i New York blev ødelagt, Pentagon blev ramt, og næsten 3.000 mennesker mistede livet.

Begivenheden blev ikke kun et historisk og politisk vendepunkt, men også et litterært. Adskillige forfattere har siden forsøgt at forstå, beskrive og fortolke det, der skete – nogle helt tæt på de mennesker, der blev ramt, andre med et større historisk, politisk eller filosofisk perspektiv.

Og selv om meget af den kendte 9/11-litteratur er amerikansk, satte angrebet også tydelige spor i dansk litteratur.

Da virkeligheden blev for voldsom til at være fiktion

Den 11. september var på en måde allerede en litterær begivenhed, mens den fandt sted. Flyene, tårnene, røgen, menneskemængderne og de dramatiske tv-billeder lignede noget fra en dystopisk krimi eller katastrofefilm. Men nu var det virkelighed.

Og netop forholdet mellem virkelighed, medier og fiktion er et centralt tema i den danske antologi 'Mediernes 11. september' fra 2002. Her undersøger en række forskere og skribenter, hvordan medierne forsøgte at skabe fortællinger og forklaringsmodeller for en begivenhed, der i begyndelsen syntes næsten umulig at forstå.

Bogen indeholder blandt andet Carsten Jensens essay ”Postscriptum til 11. september”, hvor han reflekterer over terrorangrebet, fundamentalismen, forholdet mellem Vesten og resten af verden og spørgsmålet om, hvordan man overhovedet skal forstå en begivenhed som denne.

Carsten Jensen er interessant, fordi han viser, hvordan en dansk forfatter allerede få dage efter angrebet forsøgte at finde et sprog for det ufattelige. Hans tekster fra perioden er samlet blandt andet i essaysamlingen 'Livet i Camp Eden' (2004).
 

Den faldende mand

Hvis man skal begynde ét sted i den internationale skønlitteratur, er Don DeLillos 'Falling man' (på dansk: 'Den faldende mand') et oplagt valg. Romanen fra 2007 følger blandt andet Keith, der overlever angrebet på World Trade Center. Men den handler ikke først og fremmest om terrorisme. Den handler om mennesker, der forsøger at fortsætte et almindeligt liv efter at have oplevet noget, der har gjort selve hverdagen fremmed.

Og det er karakteristisk for meget af 9/11-litteraturen: Det store historiske drama bliver fortalt gennem det lille menneskelige perspektiv – familien, kroppen, sorgen, tavsheden og de ting, man gør dagen efter. 

En niårig dreng leder efter sin far

Jonathan Safran Foers 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' er en anden af de mest kendte 9/11-romaner. Niårige Oskar Schell har mistet sin far i World Trade Center. Et år efter angrebet finder han en nøgle blandt farens efterladte ting. Han beslutter sig for at finde den lås, nøglen passer til, og begiver sig ud gennem New York.

Det bliver både en detektivhistorie, en sorgfortælling og en fortælling om, hvordan et barn forsøger at skabe mening i noget meningsløst. Romanen bruger også fotografier, typografi og andre grafiske virkemidler, så selve bogformen bliver en del af fortællingen.

Det er måske netop litteraturens styrke: Hvor historiebøger kan fortælle os, hvad der skete, kan en roman forsøge at fortælle os, hvordan det føltes.

11. september i dansk litteratur

I Danmark blev 11. september ikke på samme måde udgangspunkt for en hel bølge af romaner. Til gengæld dukker begivenheden op som en stærk historisk og kulturel markør i flere forfatterskaber.

Et godt eksempel er Kirsten Hammanns 'Fra smørhullet' fra 2004. Romanens hovedperson, Mette-Normal, lever et privilegeret og forholdsvis bekymringsfrit liv i København. Men den verden, hun troede var stabil og overskuelig, krakelerer. Den 11. september bliver i romanen et symbol på, at forestillingen om at kunne kontrollere verden ikke længere holder. 

Også Jens Christian Grøndahl skrev tidligt om den sproglige og menneskelige udfordring, begivenheden skabte - bl.a. i essaysamlingen Tre skridt tilbage. Her beskriver han, hvordan sproget bliver fattigt over for katastrofer af en størrelse, der næsten overskrider vores evne til at skabe mening. Det er en vigtig nøgle til at forstå meget af den litteratur, der fulgte: Problemet er ikke bare, hvad man skal skrive om, men hvordan man overhovedet kan skrive om det.

Også i fagbøgerne

Hvis romanerne forsøger at nærme sig den menneskelige erfaring, forsøger fagbøgerne at forklare årsagerne og konsekvenserne.

En række danske bøger fra årene efter angrebet beskæftiger sig med terrorisme, international politik, medier, USA, Mellemøsten og krigen mod terror.

Et godt sted at begynde er antologien 'Livet efter 11. september : 10 beretninger fra New York' fra 2011. Her behandles blandt andet terrorbekæmpelse, medier, politik, økonomi, billedkunst og – naturligvis – litteratur.

Man kan også gå tilbage til den samtidige antologi 'Al-Qaida - vejen til 11. september', der samler historien om al-Qaida, om rødderne i mellemkrigstidens islamiske fundamentalisme, om stifterne Ayman al-Zawahiri og Osama bin Laden, om kampen mod russerne i Afghanistan, anslagene mod amerikanske mål i Afrika og endelig 11. september.

... og tidsskrifterne

Og hvis man vil undersøge selve forholdet mellem 11. september og litteratur, er det danske litteraturtidsskrift 'Passage nr. 60 fra 2008', der ganske enkelt hedder '9/11', særdeles interessant. Nummeret samler artikler om 9/11 i amerikansk og arabisk litteratur, billedkunst og medier og rummer blandt andet analyser af Don DeLillos 'Falling Man' og Art Spiegelmans grafiske roman 'In the Shadow of No Towers'.

En litterær tidskapsel

Måske er det den ubegribelige samlede sum af tragedien, der i dag, på 25 års afstand giver os grund og mod til stadig at læse om 11. september.

Historiebøgerne og avisforsiderne, streamingtjenesternes genudsendelser af voldsomme dokumentarer fortæller os, at flyene ramte World Trade Center. De giver os tal, datoer, kort og tidslinjer.

Skønlitteraturen kan noget andet. Den lader os være sammen med et menneske, der står på en gade i New York. Med et barn, der har mistet sin far. Med en familie, der forsøger at vende tilbage til hverdagen. Med en dansker, der pludselig ser verden på en anden måde. Eller med en forfatter, der sidder foran et blankt stykke papir og forsøger at finde ord for noget, der næsten ikke kan beskrives.

På den måde er litteraturen blevet en tidskapsel for 11. september - Ikke blot en samling fortællinger om den dag, hvor tårnene faldt, men om den verden, der begyndte at tage form bagefter.