Voksne

Store forfattere besøger biblioteket i 2026

Kvindekamp, skilsmisser, motorsport og små lysglimt i tilværelsen. I årets første måneder får vi på Brønderslev Bibliotek besøg af en række forfattere, der skriver om vidt forskellige emner - men vi lover, det hele bliver lige underholdende!

Af Rikke Jacobsen

Mads Nygaard afholder bogreception 

Nyd et glas og en god fortælling, når Mads Nygaard fejrer udgivelsen af sin nye bog "Lysglimt", der er en samling af hans allerbedste Facebook-opslag. Alle er velkomne!

 

Elsebeth Dissing fortæller om nordjysk kvindehistorie i det 20. århundrede 

Glæd dig til oplæsning og fortælling fra Dissings populære trilogi om nordjyske kvinder fra 1930'erne og til 1980. 

 

Motorsportsjournalist Peter Nygaard gør dig klar til sæsonstart i Formel 1 med makkeren Felix Smith

Peter Nygaard rejser hvert år jorden rundt for at følge verdens hurtigste racerbiler, og han har skrevet utallige bøger om Formel 1 til både børn og voksne. Derfor er der ingen bedre til at sætte dig ind i alt det, der er på spil i 2026-sæsonen. 

 

Karin Heurlin skriver om det helt almindelige liv, men det er ualmindeligt morsomt

Karin Heurlin formår at skrive om vores alle sammens hverdagsliv på en måde, så du båder griner og får en klump i halsen. Glæd dig til at høre hende læse højt og dele ud af sin egen personlige historie. Både de små, menneskelige fejltrin, og de større huller med skilsmisse og stress.