
Sidst var arrangementet udsolgt, så skynd dig at sikre dig en billet til denne unikke aften.
Tags
Motorsport- Date
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 160 DKK
- Bibliotek
- Brønderslev Bibliotek
- Adresse
-
P. N. Jensens Plads 5
9700 Brønderslev
Danmark
Formel 1-VM 2026 starter 8. marts i Melbourne, Australien. Der er lagt op til en af de mest spændende sæsoner nogensinde, for reglementet i verdens hurtigste sport er ændret markant. Både biler og motorer er helt nyudviklede, og det vil forrykke styrkeforholdet mellem de 11 teams.
Bliver de nye biler de hurtigste i Formel 1-historien? Bliver sporten ’grønnere’ af det nye, Co2-neutrale brændstof? Og runder topfarten på de hurtigste baner for første gang 400 km/t?
Kan Ferrari endelig vinde VM? Har Red Bull overvundet tabet af en række nøglemedarbejdere – så Max Verstappen igen kan blande sig i toppen? Fortsætter McLaren med Oscar Piastri og Lando Norris den dominans, der prægede 2025-sæsonen? Og hvad med de danske Formel 1-aspiranter?
Der er mange spørgsmål, og ingen er bedre til at besvare dem end Peter Nygaard og Felix Smith. Deres podcast ’Formel 1 med Nygaard og Smith’ aflyttes hver uge af danske F1-fans, og nu kommer de til Brønderslev.
I februar 2025 måtte vi melde udsolgt, da "Formel 1 med Nygaard og Smith" besøgte Brønderslev Bibliotek – nu er de tilbage med en underholdende optakt til den nye sæson.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte formidler Nikolaj Nielsen nikni@99454545.dk

