Aktuelt

Bliv dus med både den erotiske hamster og himlens fugle

2 x 150-årsfødselsdag: Når vi den 17. og 19. januar fejrer forfatterne Thit Jensen og Morten Korch, fejrer vi også spændvidden i dansk litteratur.

Af Hans Wendelboe Hviid Skov Bøcher

Billedkollage i blå og grønne nuancer, med tallet 150 og portrætter af Morten Korch og Thit Jensen flettet ind imellem tallene. I baggrunden et Dannebrog i en flagstang.

Temperaturen var mild, men der blæste en stærk kuling fra øst, den gang midt i januar, for præcis 150 år siden. 

Med få dages mellemrum - mandag og onsdag, den 17. og 19. januar 1876 - kom to meget forskellige, men på hver sin måde afgørende, danske forfattere til verden:

I landsbyskolen i Over Holluf på Fyn, hvor faderen var lærer, blev Morten Luther Gudmund født ind i familien Korch. Og to dage senere kom lille Marie Kirstine Dorothea Jensen - bedre kendt under kælenavnet Thit - til verden i dyrlægehjemmet i Farsø. Hun var som nummer fire i en søskendeflok på tolv, heriblandt den tre år ældre bror, Johs. V. Jensen, der også blev forfatter.


Ikke kun den runde fødselsdag tilfælles

Nok har de den runde fødselsdag og en succesfuld forfatterkarriere tilfælles - de var begge blandt de mest læste danske forfattere i det 20. århundrede - men herudover udviklede deres liv og værker sig ganske forskelligt. Og dét både når det gælder genre, stil og syn på samfundet.

Men lad os, inden vi dykker ned i forskellighederne, dvæle lidt ved alt det, de faktisk har tilfælles: For fælles for forfatterne Morten Korch og Thit Jensen er nemlig deres enorme produktivitet og brede gennemslagskraft. 

Begge skrev for et stort publikum, og blev læst langt ud over de gængse litterære kredse. Ingen af dem var i øvrigt elitær, og begge ønskede de at blive forstået og nå ud til mange. Samtidig spejler deres værker tydeligt den tid, de levede i, og de samfund, de forholdt sig til – om end de var meget forskellige.

Thit Jensen med cigar i mundvigen sidder ved sin skrivemaskine. Sort/hvidt foto.

Thit var debattør og kvindesagsforkæmper

Thit Jensen markerede sig tidligt som en engageret og ofte kontroversiel forfatter. Hun debuterede som 27-årig, i 1903, og skrev overvejende realistiske samtidsromaner med fokus på kvinders livsvilkår, ægteskabets begrænsninger og individets kamp for frihed.  For eksempel er romanen "Den erotiske Hamster"  (1919) et stærkt eksempel på Thit Jensens samfundskritiske tilgang, og giver et usminket indblik i kønsroller og magtforhold i samtiden. 

Men Thit Jensen var ikke blot forfatter. Hun var også aktiv debattør og foredragsholder, og deltog som en stærk stemme i diskussioner om kvinders rettigheder, seksualoplysning og frivilligt moderskab, der på mange måder var forud for sin tid.

Sideløbende med samtidsromanerne opnåede Thit Jensen stor succes med en række historiske romaner, hvor hun gav stemme til markante skikkelser fra danmarkshistorien. 

I værker som "Jørgen Lykke" (1931), "Stygge Krumpen"  (1936) og den omfattende romantrilogi "Valdemar Atterdag" (1940) kombinerede hun dramatik, historisk research og psykologisk indsigt. Og også her står stærke personligheder – ofte kvinder – centralt. Historien bruges dermed til at spejle samtidens konflikter og værdier og i bedste fald påvirke udviklingen.

Morten var dus med himlens fugle

Morten Korch bevægede sig i et ganske andet litterært landskab. Han debuterede allerede i 1898, 22 år gammel, og blev især kendt for sine folkelige romaner om livet på landet. 

Hvor Thit Jensen problematiserede samfundets normer, skildrede Korch et mere harmonisk og idealiseret Danmark, hvor moral, fællesskab og flid, som regel sejrer til sidst. Korchs fortællinger er præget af klare modsætninger mellem godt og ondt og altid en grundlæggende optimisme.

Romaner som "Flintesønnerne" (1917), "Der brænder en Ild" (1920) og "Det gamle Guld" (1923) viser hans evne til at skabe spændende, lettilgængelige historier med genkendelige typer og faste værdier. Mest kendt er dog "De røde Heste" (1943), som – ligesom mange af hans andre bøger – senere blev filmatiseret.

Netop filmatiseringerne bidrog i høj grad til, at Morten Korch blev et kulturelt fænomen, og begrebet “en Morten Korch-film” er i dag nærmest synonymt med dansk landsbyidyl og lykkelige slutninger.

2 x 150 år og del af dansk litteraturs DNA

Forskellene mellem de to forfattere er markante. Hvor Thit Jensen skrev kritisk, debatterende og ofte provokerende litteratur, skrev Morten Korch fornøjelige, bekræftende fortællinger. Jensen udfordrede læseren og samfundet; Korch gav læseren tryghed og genkendelse. Alligevel deler de endnu vigtig lighed: Begge var dybt forankrede i deres samtid, og formåede at ramme noget centralt i den danske selvforståelse. Og begge har de - hver på sin måde - været med til at præge både dansk litteratur i dag, men også de værdier vi tror på og holder som en særlig del af det at være dansk.

Når vi markerer, at Thit Jensen og Morten Korch fylder 150 år, fejrer vi således ikke blot to forfattere, men også spændvidden i dansk litteratur. Fra samfundskritik og historisk drama til landsbyidyl og folkelig fortællekunst – tilsammen giver deres forfatterskaber et rigt og nuanceret billede af Danmark og vores facetterede litterære traditioner.

Morten Korch døde den 8. oktober 1954.
Thit Jensen gik bort den 14. maj 1957.