Peter Nygaard og Felix Smith i hvide t-shirts
Peter Nygaard og Felix Smith
For alle

FORMEL 1-OPTAKT 2027 med Peter Nygaard og Felix Smith

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 150 kr.
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Det er blevet en god tradition: Hvert år møder Peter Nygaard og Felix Smith fra Formel 1-podcasten op på Brønderslev Bibliotek, og lægger op til den nye sæson.

Denne gang sker det tirsdag den 2. marts. Her gennemgår de to F1-venner med spændende anekdoter, nørdet insight og godt humør 2027-feltet.

Det tegner til at blive et brag af en sæson. 

Vil det spirende ungdomsoprør med 20-årige Kimi Antonelli gennemtrumfe et decideret magtskifte? Eller kan den gamle garde anført af Lewis Hamilton (42 år) og Fernando Alonso (45) sætte ungdommen på plads?

Og hvad med Max Verstappen? Er han stadig verdens bedste racerkører? Han tilhører med sine 29 år ’mellemgenerationen’, og har måske den optimale cocktail af ungdommens mod og alderdommens erfaring.

Som altid er Formel 1-kørerne afhængige af deres materiel. Mercedes kom stærkt fra start i 2026, da der blev indført et helt nyt reglement. Kan det tyske teams holde sit tekniske forspring. Eller bliver 2027 endelig – ENDELIG! – året hvor Ferrari vinder VM? Det vil være på tide, for i 2027 er det 20 år siden Kimi Raikkonen blev Ferraris seneste verdensmester. 

Ferrari har som bekendt danske Alba Hurup Larsen med i deres juniorprogram. Bliver hun den næste dansker i Formel 1? Og hvad med Frederik Vesti – satser han nu mest på sportsvogne?

Der er som altid mange spørgsmål op til en ny Formel 1-sæson.

Ingen er bedre til at besvare dem end makkerparret Nygaard og Smith, der hver uge nørder nye afsnit af F1-podcasten.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte kulturformidler Nikolaj Nielsen på mail: nikni@99454545.dk