- Og det er jo en film, der virkelig genskaber oplevelsen af skolegården, af gangene og af klasserne. Man kan virkelig smage de lugte og høre de lyde, som altid er på en skole!
Filmen tegner billedet af de evige typer, som findes i enhver klasse. Gennem en skoleklasse i Aarhus i årene 1958-60, skildrer Malmros pubertetens usikkerhed, spirende seksualitet, venskaber og sociale hierarkier. Med stor præcision og blik for de små, afgørende øjeblikke indfanger filmen både ungdommens uskyld og de smertefulde erfaringer, der følger med, når man opdager, at verden er mere kompliceret, end man troede.
- Vi ser en verden, hvor man køber og sælger venskaber, hvis man kan vinde noget ved det. Og endelig de første forelskelser, hvor pigerne enten er så uopnåelige og fjerne, at de bliver til en drøm, eller så nære, at de bliver besværlige.
Filmen introduceres af kulturformidler, historienørd og med rimelig sikkerhed Danmarks største Malmros-kender, Hans Wendelboe Bøcher, der bl.a. står bag den filmens officielle hjemmeside www.kundskabenstrae.dk og har set filmen mere end 250 gange.
For at se dette indhold, har vi brug for dit samtykke til at bruge marketing-cookies.