S/H-portræt af Nils Mlamrosforan plakaten til "Kærestesorger"
For alle

Malmros-kavalkade 10: Kærestesorger

Tid
16:00 - 18:30
Pris
Billet: 60 kr.
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Salen
Navnene er ændrede. Det samme er stedet, så handlingen nu foregår på Viborg Katedralskolen; alligevel er Nils Malmros-filmen "Kærestesorger" en direkte fortsættelse af "Kundskabens træ".

Forelskelse, jalousi og svære valg fylder tilværelsen for Jonas, Agnete og deres venner på Viborg Katedralskole i begyndelsen af 1960’erne. I den selvstændige fortsættelse til mesterværket "Kundskabens træ" (1981), følger Nils Malmros de unge fra 1.g til studentereksamen, hvor kærligheden udfordres af usikkerhed, utroskab og frygten for at binde sig. 

Med sit karakteristiske blik for ungdommens følelser og pinagtige øjeblikke skaber Malmros et nært og nuanceret portræt af den første kærlighed – og af den smerte, der følger med, når hjertet ikke vil det samme som fornuften. 

Filmen er del af Brønderslev Biblioteks Malmros-kavalkade, der fra januar til starten af april viser alle instruktørens film og byder på hele to muligheder for at møde ham.

Filmen introduceres af kulturformidler, historienørd og med rimelig sikkerhed Danmarks største Malmros-kender, Hans Wendelboe Bøcher, der bl.a. står bag den officielle hjemmeside www.kundskabenstrae.dk og selv medvirker i "Kærestesorger" (2009).

Kærestesorger

Biografpremiere 13. marts 2009.
121 min.
Instr.: Nils Malmros - Manus: Nils Malmros, John Mogensen.
Foto: Jan Weincke.
Medv.: Simone Tang, Thomas Ernst, Ida Dwinger, Søren Pilmark, Andrea Vagn Jensen, Finn Nørbygaard m.fl.
Producent: Nordisk Film.

Malmros-kavalkade