Billetsalget er ikke åbnet
Tine Eggertsen, Hans Wendelboe Bøcher og Kirstine Grøngaard
Voksne

Bogcafé: Med hud og hår

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 50 kr.
Sted
Hanen og Thranen
Strandvejen 412,
9340 Asaa
Billetsalget er ikke åbnet
Bogcafé om naturen og mennesket - menneskets natur; om det vilde, det sanselige og det, der ligger under huden.

Hvad sker, når den vilde, utæmmede natur rykker helt ind på vores løbebane? Når kroppen lugter af skov, regn og røg? Når mennesket pludselig ikke længere står uden for naturen, men midt i den – med hud, hår, tænder og hjerte?

Vi bilder os ind, at vi er civiliserede væsener. Vi går på arbejde, siger tak for mad, sorterer vores affald og ved nogenlunde, hvordan man opfører sig til et middagsselskab.

Men under tøjet, høfligheden og de gode intentioner ligger noget andet og lurer; 
noget med tænder,  
noget, der kan løbe,  
noget, der reagerer, før vi altid når at tænke os om.

Om alt det utæmmet farlige handler denne bogcafé, men titlen - 'Med hud & hår' - kan også pege på langt mindre dystre og 'besværlige' bøger: bøger om kærlighed, begær og sanselighed. Fagbøger om dyrs integument; deres ydre dækorgan. Eller, for den sags skyld, om menneskekroppens ... af Ole Henriksen, måske ...  

Kom og vær med til en bogcafé, der lige så gerne stryger dig med, som mod hårene; og i bedste fald går under huden på dig. 

Har du spørgsmål til arrangementet er du velkommen til at kontakte Kirstine Grøngaard på kirstine.grongaard@99454545.dk