Shahin Aakjaer - foto Noor Thomas
Shahin Aakjaer - foto Noor Thomas
Voksne

Verdensbarn – Kan man bortføre din egen søn?

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 80 DKK
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Shahin var otte år, da han blev bortført af sin egen far. Han troede, han skulle på sommerferie. Men pludselig stod han i sit nye hjemland, Iran.

Shahin blev bortført som barn. En ungdomsforelskelse mellem en pige på Lolland og en flygtning fra Iran, endte med en familieforøgelse, og senere et brud, som udviklede sig til en bitter strid. Shahin voksede op med sin mor på Vestsjælland, til den dag hvor hans egen far bortfører ham til Iran. Selv husker han bortførelsen som ”en eventyrlig sommerferie” og det er først, da han kommer tilbage til Danmark, efter to år i Iran, at han for alvor mærker kulturforskellene.

Og midt i sin personlige historie, fortæller Shahin Aakjær levende om Irans kultur og samfundsforhold. 

Shahin har boet i Iran, taler sproget, har en kandidat i mellemøststudier og har undervist i sprog på Forsvarsakademiet.

I 2022 udgav han bogen ”Verdensbarn”, der ligesom aftenens foredrag handler om at finde sig til rette i to kulturer, om at være skilsmissebarn i de voksnes verden, om kærlighed, hævn og forestillede fodboldturneringer.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte formidler Hans Wendelboe Bøcher, hawhb@99454545.dk, tlf. 99 45 57 59.