Voksne

Ved du nok om overgangsalderen? - Bliv klogere her!

”Vi kan indoperere grisehjerter i mennesker og sende biler til Mars, men den tilstand, der rammer halvdelen af os midt i livet, er underbelyst.”

Af Dorte Marie Nielsen

Tags

Foredrag

Ovenstående citat er tyvstjålet fra forfatter Lotte Kaa Andersens bog ”Mit hemmelige liv”, som er en både personlig og kollektiv fortælling om overgangsalder og kvindeliv. I bogen blotlægger forfatteren sit eget sorgfulde og uoplyste møde med overgangsalderen, og hun er på en klar mission om at aftabuisere, udveksle oplevelser og erfaringer med medsøstre og i det hele taget opsøge og formidle viden om overgangsalderen – højlydt! 

Som et led i missionen, gæster Lotte Kaa Andersen bl.a. Brønderslev Bibliotek den 6. oktober med foredraget ”Kvinde, kend din overgangsalder”For med hendes egne ord: Vi vil have viden og samtale om det, der sker med os, og vi larmer gerne mere, end modne kvinder plejer at gøre. Det er en stille revolution… Vi vil ud af mørkefeltet og skammekrogen og have ren besked.

Ifølge Lotte Kaa Andersen er der rundt regnet 800.000 danske kvinder mellem 45 og 65 år. Gennemsnitsalderen på kvinder, der går i overgangsalderen, er 51 år. Nogle kvinder oplever kun få eller moderate gener, mens en tredjedel oplever symptomer i en sådan grad, at det påvirker, måske ligefrem invaliderer, deres sociale og arbejdsmæssige liv. Overgangsalderen kan vare op til 10 år – i nogle tilfælde længere. Det er barske løjer!

Få her 3 stærke om overgangsalderen!
 

1. Kært barn har mange navne 

Overgangsalderen, klimakteriet, perimenopause, præmenopause, menopause, postmenopause… Man skal holde tungen lige i munden, hvis man skal finde rundt i de begreber, der jongleres med om overgangsalderen. Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet, betegner den periode i en kvindes liv, hvor menstruationerne stopper, og hun ikke længere er frugtbar. Det er en naturlig biologisk proces, der skyldes faldende produktion af østrogen og progesteron i æggestokkene. 

I grove træk kan overgangsalderen opdeles i tre faser. Peri betyder egentlig ’omkring’, men perimenopause bruges ofte om perioden / årene op mod menopausen. Menopausen er tidspunktet for den sidste menstruation (fastsættes bagudrettet efter 12 blødningsfrie måneder), og postmenopausen defineres som perioden, der begynder 12 måneder efter menopausen. 
 

2. Træt, Tyk og Tør!

De hormonelle ændringer er hovedårsagen til de fysiske og psykiske forandringer, som kvinder oplever i overgangsalderen. Adspurgt om hendes velbefindende, svarer en bekendt af Lotte Kaa Andersen: ”Tyk og tør!”  Symptomerne i overgangsalderen er individuelle, men nogle af de mest gængse er hedeture, svedeture og blødnings- og søvnforstyrrelser. I sin research googler Lotte Kaa sig frem til følgende overflødighedshorn af mulige fortrædeligheder:

”Akne, allergi, angst, depression, dårlig kropslugt, fordøjelsesproblemer, hedeture, hjernetåge, hjerteproblemer, hudkløe, hukommelsestab, humørsvingninger, hårtab, hårvækst på uønskede steder, inkontinens, irritabilitet, knogleskørhed, ledsmerter, let til gråd, migræne, muskelsprængninger, nattesved, nedsat libido, opsvulmen, skamfølelse, svimmelhed, søvnløshed, panikangst, udtørring, vrede, vægtforøgelse, ømme gummer.”

Take a pick! - What’s not to like! 
 

3. Hormonbehandling eller ej 

Gener i overgangsalderen kan imødegås og lindres med hormonbehandling (østrogentilskud evt. i kombination med progesteron) i form af piller, spray, plaster eller gel. For mange kvinder kan det dog være svært at træffe beslutning om evt. hormonbehandling, der traditionelt har været omdiskuteret, udskammet og frygtet – bl.a. for at øge risikoen for brystkræft. 

Men virkeligheden er ikke så sort/hvid. Dels er der individuelle faktorer, der influerer på mulige risici (såsom kvindens alder, helbred, livsstil og dosis); dels skal evt. forhøjede risici holdes op mod de gener, som pågældende kvinde oplever i overgangsalderen. Hertil kommer, at der er mangel på studier, der kan belyse konsekvenserne af svær overgangsalder for kvinders arbejdsliv, livskvalitet og trivsel. 

For den enkelte kvinde vil det derfor være et spørgsmål om – i samråd med sin læge – at vurdere fordele og ulemper ved behandlingsmuligheder.