Det kan du opleve på Bibliotekernes Scene på Ordkraft
Foråret er kommet. Det betyder ikke solskin og hyacinter, men også, at ord- og litteraturfestivalen Ordkraft åbner dørene fra den 9.-11. april. Se he, hvad du ganske gratis kan opleve på Bibliotekernes Scene i Kedelhallen i Nordkraft, hvor bibliotekerne fra hele Nordjylland har sammensat et stort, gratis program til dig.
Af Hans Wendelboe Hviid Skov Bøcher
Du kan se det spændende program, ved at klikke på boksen herunder. Du kan også finde en trykt version af programmet, hvis du kommer forbi dit lokale bibliotek.
Fra fællessang over veteraner og hjerteskærende beretninger til Grønland
Vi tør godt love, at der bliver noget at komme efter på Bibliotekernes Scene. Du kan for eksempel glæde dig til det her:
Torsdag d. 9. april kan du både synge fællessang med Bertel Haarder, høre mere om at være veteran med PTSD eller vende blikket mod et USA, hvor friheden svinder mere og mere ind.
Fredag d. 10. april står i kulturens tegn, og byder på en hjerteskærende beretning om selvskade og socialt udsathed. Du kan også høre en vigtig fortælling om tyske flygtninge under 2. verdenskrig og ikke mindst den om uledsagede flygtningebørn i Danmark.
Lørdag d. 11. april byder på fællessang med Mikkel Fønsskov, prisoverrækkelse, podcastoptagelse samt maskedans og en fortælling om det grønlandske folks tab af identitet.
Kirstines Ordkraft
Løser du billet, kan du torsdag den 9. april klokken 17.15-18.00 i sal C i Biffen opleve vores egen bibliotekar Kirstine Grøngaard i samtale med Dorthe Nors, som har opnået noget, man kun kan forestille sig også må være mange af hendes kollegers drøm: Hun har slået igennem i USA. Ja, hun var tilmed den første danske forfatter til at komme i The New Yorker.