For alle

Lav frøbomber på biblioteket

I hele uge 17 kan du på Brønderslev Bibliotek, Dronninglund Bibliotek og Hjallerup Bibliotek lave fede frøbomber. Hjælp bier og andre insekter med at finde mad.

Af Dorthe Gaardboe

En frøbombe er en lille jordkugle med blomsterfrø, som du på bedste ”guerilla gardening”-vis kan kaste på en bar og kedelig plet jord, så der kan vokse blomster til gavn for byens bestøvende insekter og borgere. Du kan tage dem med hjem og kaste dem ud i haven, eller på en anden bar plet jord, der trænger til lidt liv – så får I de flotteste vildeste blomster og glade insekter.

Kom og tril frøbomber – sammen kan vi gøre byen grønnere.

Medbring en beholder, du kan fragte bomberne hjem i eller fold en æske af en gammel bogside. Vi lægger bogsider og foldeanvisning frem. 

Aktiviteten er selvbetjent, og børn skal være sammen med en voksen.

Workshoppen er åben i den betjente åbningstid i hele uge 17. Se åbningstider her (Link åbner i nyt vindue).

UGE17 er en landsdækkende temauge, hvor vi sammen med organisationer og borgere sætter fokus på FN’s 17 verdensmål.