Aida Bikic sidder på sofa til venstre for en bogreol.
Børn & unge

Børn, skærme og fællesskab

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Voksen: Gratis
Sted
Hjallerup Kulturhus

Nørre Allé 3
9320 Hjallerup

Hvordan skaber vi de gode rammer? Gratis foredrag med psykolog Aida Bikic

"ALLE DE ANDRE MÅ..."

Størstedelen af forældre står i det samme dilemma:

“Jamen, mor, far, alle de andre..
har en smartphone; spiller Roblox, Minecraft, Fortnite; er med i SMS-gruppen; danser til videoer på TikTok/YouTube; er på SnapChat/Facebook/Instagram
.. så må jeg også?”

Mavefornemmelsen siger måske “nej”, men så rammer frygten for, at dit barn holdes uden for fællesskabet.

Hvis det skal ændre sig, kræver det, at forældre står sammen om et stærkt fælles grundlag, så de kan træffe velovervejede og oplyste valg.

 

Derfor inviteres du til et gratis foredrag med Aida Bikic, der er anerkendt psykolog og forsker med speciale i børn og unges trivsel med særligt fokus på skærmbrug og ADHD.

Hun vejleder bl.a. ift., hvordan skærmindhold påvirker børns kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling, og rådgiver forældre, skoler og fagpersoner om, hvordan man kan skabe sunde rammer for skærmbrug, der understøtter børns trivsel og læring.

OM OPLÆGGET

I dette nærværende og inspirerende foredrag vil hun dykke ned i spørgsmål som:
Hvor meget skærmtid er passende, og hvordan skelner du mellem "god" og "dårlig" skærmbrug?
Hvad siger forskningen om skærmtids betydning for børns trivsel og udvikling?

Aida giver dig konkrete redskaber til at sætte rammer for skærmbrug – på en måde, der virker i praksis og mindsker konflikterne derhjemme.

 

Du får:

  • Viden om, hvordan skærmindhold påvirker børn forskelligt
  • Inspiration til, hvordan skærmtid kan bruges positivt
  • Praktiske råd til at lave skærmaftaler uden daglige konflikter
  • Et stærkt grundlag for at skabe fælles aftaler i klassen – så børnene møder de samme rammer både hjemme og i skolen

Vi ønsker at bruge aftenen som afsæt til et initiativ for de enkelte klasser, der skal skabe et stærkere grundlag for:
Forslag til en fælles aftaler mellem skole og hjem, der kan sikre, at børn til og med 7. klasse ikke får adgang til sociale medier
En mere oplyst og tryg forældredialog om smartphones vs. dumb phones, smartwatches vs. ringe-ure, gaming og digitale medier på klassen - gerne på opfordring fra skolen

 

Oplægget er gratis takket være Hjallerup Samvirke og Markedsforening, men kræver tilmelding via formularen her: https://forms.gle/NveZC9wG6JUxGK2X9

Har du spørgsmål til arrangementet, må du gerne henvende dig til Julie Nygaard Ehlers på julie.nygaard@99454545.dk.

BAGGRUND FOR OPLÆGGET

Flere og flere børn får adgang til smartphones og sociale medier i en ekstrem tidlig alder - børn er i gennemsnit 8 år, når de får deres første smartphone, og næsten alle børn på 10+ år har en smartphone. Det er meget tidligere end både anbefalinger og mange forældres egne ønsker.

 

Undersøgelser viser bl.a., at:

  • 3 ud af 4 børn mellem 9 og 14 år har set ubehageligt indhold online halvdelen af danske børn er på sociale medier, før de fylder 10 år
  • en stor del af børns fritid og sociale samvær foregår på digitale platform 
  • jo mere tid børn bruger på digitale medier – særligt sociale medier – desto flere opmærksomheds- og ADHD-lignende symptomer kan udvikles over tid.

     

OM AIDA BIKIC

Aida er psykolog, ph.d. og forsker ved Syddansk Universitet, hvor hun – i samarbejde med Yale University – undersøger, hvordan skærmbrug påvirker børns og unges hjerner, trivsel og udvikling.

Hun har særlig viden om ADHD, neurodivergens og skærmbrug.

Ud over forskningen rådgiver hun skoler, organisationer og politiske beslutningstagere i Danmark, Tyskland og på EU-niveau om at skabe sunde digitale rammer for børn og unge.

Aida har blandt andet deltaget i: