Voksne

Vær sammen om historien: Klodshans i Hollywood

Hans Wendelboe Bøcher holder et foto af Jean Hersholt
Vær med til - sammen med andre - at dykke ned i vores fælles historie. Og lad os sammen undersøge, hvordan den har formet vores fælles nutid.
Tid
16:30 - 18:00
I samarbejde med
www.historiefestival.dk
Adresse

P. N. Jensens Plads 5
9700 Brønderslev
Danmark

Bliv draget ind i den utrolige historie om den danske skuespiller Jean Hersholt, der blev stor i Hollywood, og var med til at sprede kendskabet til blandt andet H.C. Andersens eventyr, og dermed sikre dem udbredelse i hele verden. 

Vi ser sammen et oplæg på ca. 30 min. med bibliotekets egen formidler, Hans Wendelboe Bøcher, og derefter taler vi sammen om det, han fortæller.

Oplev en dramatisk historie om at forlade Danmark på et hårdt grundlag, efter både skandale og fængsel. Mærk den pirrende fortælling om at opbygge et nyt liv, og pynte sig med lånte fjer, for til sidst at blive superstjerne i Hollywoods glamourøse filmindustri.

Oplægsholder: Hans Wendelboe Bøcher, foredragsholder, historiker og formidler på Brønderslev Bibliotek.
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Hans på mail: hawhb@99454545.dk

Hvad er Det Hemmelige Selskab for Historie?

Det Hemmelige Selskab for Historie – som ikke er mere hemmeligt, end at vi gerne taler højt om det – består af mindre grupper af nysgerrige mennesker, der mødes på biblioteket – og du er inviteret til at være med! Du kan deltage i et enkelt møde, eller allerede nu melde dig til alle efterårets tre samtaler.

Hver gang indleder vi med et kort, direkte streamet, engagerende oplæg fra en historiker, forsker eller formidler fra et af Danmarks museer og samlinger. Herefter er ordet frit, men mødelederen hjælper gerne med at guide samtalen. 

Det kræver hverken mere end almindelig nysgerrighed eller viden at deltage. Og der skal ikke læses bøger eller andet på forhånd, men måske får du lyst til at læse videre bagefter. I hvert fald bliver du præsenteret for titler og links til selv at undersøge videre. 

Andre møder i Det Hemmelige Selskab for Historie:

Torsdag 19. september 2024 16.30 – 18.00 
Vores beskyttede nationalsamling. v/ Laura Søvsø Thomasen, akademisk medarbejder ved Det Kgl. Bibliotek og sekretær i Kulturministeriets Kulturværdiudvalg. Læs mere her >>

Torsdag 14. november 2024 16.30 – 18.00
Hvis du kunne spørge Grundtvig, om lige hvad du har lyst til, hvad skulle spørgsmålet så være? Om kunstig intelligens og moderne historieformidling, v/ Kåre Vedding Poulsen, redaktør i DR KBU og journalist. Læs mere her>>