Anette Leonora Andersen
Voksne

Mandagsmokka - især for kvinder

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Deltagelse: 50 kr.
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Velkommen til Mandagsmokka med Anette Leonora Andersen

Velkommen til marts måneds Mandagsmokka

Vi får besøg af forfatter Anette Leonora Andersen, der vil fortælle om hvad litteraturen kan betyde for os gennem livet. 

Læsning og litteratur kan være en vigtig livsledsager i livets mange faser. Både gennem forelskelse og kærlighed, forældreskab og arbejdsliv, men også ved skilsmisse, sygdom, ensomhed, aldring, tab og håb.

For litteraturen kan give os genkendelse, nye perspektiver og ord for følelser og erfaringer, som kan være svære at sætte ord på selv.

Anette Leonora Andersen er forfatter, foredragsholder, cand.pæd. og certificeret læseguide i Læseforeningen. I 2022 udgav hun bogen Læseglæde & Læsefællesskaber og er nu aktuel med bogen Litteraturen som livsledsager.

Eftermiddagen afrundes med kaffe og kage. Medbring gerne egen kop/krus.
Det er uden tilmelding og koster 50 kr., som betales ved indgangen.

Vi anbefaler brug af MobilePay.