Hvis din bog var en ost!

Brønderslev Bibliotek inviterer til en helt særlig aften på Café 21, hvor smagsløg og læselyst får lov til at danse tæt.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Hvis din bog var en ost!: 175 DKK
Sted
Cafe Nummer21, Bredgade 21, 9700 Brønderslev
I samarbejde med
Cafe Nummer21
Adresse

P. N. Jensens Plads 5
9700 Brønderslev
Danmark

Hvad sker der, når ost fra Jura-bjergene, vellagret havarti og en næsten lokal rødkitost møder litteraturens egne fyldegrader og aromalag, og tilmed suppleres med tre udsøgte vine?
Brønderslev Bibliotek inviterer til en helt særlig aften på Café 21, hvor smagsløg og læselyst får lov til at danse tæt.
Til hver af tre nøje udvalgte oste serveres et glas vin, der folder ostens karakter endnu mere ud – og samtidig præsenterer to af bibliotekets egne litterære vinkendere bogtitler, som matcher ost og vin i bouquet, tekstur og eftersmag.

Måske finder du en roman, der smelter på tungen som en blød brie, eller en digtsamling, der stikker til ganen som markant blåskimmel. Måske møder du en krimi, der – ligesom en moden rødvin – efterlader en lang, mørk finish med lige dele noter af sødme og syrlighed. 

Aftenen er både en leg og en rejse gennem de sproglige og sensoriske landskaber, hvor bøger, oste og vine spejler hinanden i toner, struktur og temperament. Med glimt i øjet og en snert af stilfuld alvor, inviterer vi dig til at opdage, hvordan litteraturen – ligesom osten – kan være både skarp, blid, vild og ganske uimodståelig. 

Arrangementet er skabt i samarbejde med Café 21, og er en del af bibliotekernes landsdækkende temasamarbejde og DR-kampagnen ”Hvad skal vi ha’?”, der sætter fokus på madkultur og hvordan vi kan inspirere, reflektere og samtale om mad og madkultur anno 2025?