Nærbillede af tre gule erantis. Til højre er indsat logoet for Uge17.

Festlig fejring, fernisering og åbning af Plantoteket

Tid
10:00 - 10:45
Sted
Brønderslev Bibliotek

UGE17: Byt en plante, lad dig inspirere til en endnu mere bæredygtig hverdag og vær med til at markere, at Brønderslev Bibliotek netop er blevet verdensmålscertificeret,

Vær med, når vi markerer starten af UGE 17 – borgernes verdensmålsuge, hvor biblioteker landet over sætter fokus på verdensmål og bæredygtighed igennem spændende aktiviteter og arrangementer.

Der er meget at fejre: Vi holder nemlig fernisering på udstillingen ”Papirklip”, der er skabt i samarbejde med lokale borgere og institutioner. Og så markerer vi, at Brønderslev Bibliotek er blevet verdensmålscertificeret. Verdensmålscertificeringen er udviklet i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening og 20 pilotbiblioteker. Det begyndte som et pilotprojekt med støtte fra Tryg Fonden og Spar Nord Fonden. Programmet varetages nu af Chora2030 som del af netværket DB2030.

Byt en plante ved den grønne væg

Og så klipper vi snoren til ”den grønne væg”, der viser biblioteket og kommunens arbejde med verdensmål og grøn omstilling. Her vil det desuden være muligt at bytte planter eller stille stiklinger i det nye Plantotek. 

Har du frø til overs eller mangler du lige lidt frø til din have, kan du kigge i vores frøbibliotek, om der skulle være lidt af det, du mangler.

Vi serverer kaffe/saft og kage i forbindelse med fejringen.