Derfor fejrer vi vigtige paragraffer og fædre 5. juni

Ikke et af Grundlovens oprindelige "syv F'er" står for Far - alligevel fejrer vi 5. juni vi ikke kun Grundloven, men også fædrene

Af Hans Wendelboe Hviid Skov Bøcher

Foran Constantin Hansens maleri af den grundlovgivende forsamling sidder til højre en far og læser med sin datter. Til venstre står et Dannebrogsflag.

For ethundredesyvoghalvfjerdsindstyvende gang – det er mange, 177! – fejrer vi i år Grundlovsdag den 5. juni. 

Det gør vi, fordi Kong. Frederik 7., den 5. juni 1849, underskrev ”Danmarks Riges Grundlov", som få uger tidligere var blevet politisk vedtaget med et solidt flertal.

Men den oprindelige Grundlov ligger et godt stykke fra både demokrati og ligestilling, som vi forstår begreberne i dag.

I 1849 gav Grundloven for eksempel kun stemmeret til mænd over 30 år, som vel at mærke var:

  • uberygtede og ikke tidligere straffede
  • ikke stod i tjenesteforhold uden egen husstand
  • ikke havde modtaget fattighjælp, der ikke var betalt tilbage
  • som havde indfødsret
  • og havde fast bopæl i valgkredsen et år før valget.

De stramme regler betød, at kun omkring 15% af Danmarks samlede befolkning fik stemmeret.
 

De syv F’er

Kvinder, tjenestefolk, fattige og straffede var blandt dem, som stadig ikke kunne stemme. Dengang man faktisk om de ekskluderede syv F’er: Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Fremmede, Fallenter, Fjolser og Forbrydere. 

Så, når den 5. juni i dag også bruges til at fejre en anden gruppe, der begynder med F, nemlig Fædre, er det i virkeligheden lidt af et paradoks.

Amerikansk vejskilt med teksten "Father's Day".
Nick Youngson CC BY-SA 3.0 Pix4free.org

Første fars dag i Washington

Traditionen med at fejre Fars dag har sine rødder i byen Spokane i staten Washington. Her var Sonora Smart Dodd kun 16 år gammel, da hendes mor døde i barselsseng i 1898 med sit sjette barn. Og da Sonora var familiens eneste datter, overtog hun og faderen naturligt opdragelsen af den nye baby og de øvrige mindre søskende.

Sonora beundrede sin far, William Jackson Smart, der var veteran fra den amerikanske borgerkrig. Og da hun, mange år senere, i 1909, hørte om den nyopfundne "Mother's Day", henvendte hun sig til det lokale byråd med forslaget om, at faderens fødselsdag den 5. juni blev valgt til ære for alle fædre. 

Byens spidser kunne lide ideen, men valgte af praktiske årsager i stedet tredje søndag i juni. Den første "Father's Day" blev således fejret i Spokane, søndag den 19. juni 1910. 

Dagen blev hurtigt populær i hele Amerika. Og i 1966 underskrev Præsident Johnson en proklamation, der officielt erklærede tredje søndag i juni for "Father's Day". Seks år senere, i 1972, deklarerede Præsident Nixon dagen til "permanent national overholdelse".


Fars dags fejring i Danmark

Traditionen kom til Danmark omkring 1935, og fik her plads i kalenderen på William Jackson Smarts fødselsdag den 5. juni, der jo meget praktisk faldt sammen med grundlovsdag. Det var både let at huske, og i forvejen en fridag for de fleste ...

I 1947 blev dagen på foranledning af flere købmænd flyttet til anden søndag i november, fordi man forventede, at det ville give bedre salg i butikkerne - lidt ligesom en anden, nyere, importeret, amerikansk tradition: "Black Friday". Men placeringen i november slog aldrig rigtigt an, og Fars dag blev i 1956 derfor flyttet tilbage til grundlovsdag. 

Fars festdag falder forskelligt

I USA fejres fædrene fortsat den tredje søndag i juni – i år altså først den 19. juni. 

Og hos vores naboer mod syd, i Tyskland, markeres Männertag hvert år på Kristi himmelfartsdag, mens engelske og australske fædre, sammen med resten af commonwealth-landene, først fejres første søndag i september.

Vil man have det hele med, kan festhungrende fædre altså passende begynde i Italien, hvor man fejrer Festa del Papà på Sankt Josephs dag, den 19. marts. Herfra går turen tilbage til Danmark (5. juni), så England (19. juni), Tyskland (7. september), inden svenske, norske og finske fædre fejres anden søndag i november, i år altså den 9. november.

 

Grundlovens mange F’er fjernet

For at slutte, hvor vi begyndte, nemlig med Grundloven, er den siden blevet ændret ad flere omgange. Så i dag er de syv F’er ikke længere ekskluderede; vi kipper derfor i dag med flagene for både Fruentimmere, Fattige, Fremmede, Fallenter, Fjolser, (små)Forbrydere … og for Fædrene.

Torsdag den 5. juni har vi sendt bibliotekets ansatte hjem for fejre Grundloven og familiens fædre. Heldigvis kan du hele dagen komme ind med dit Sundhedkort og benytte bibliotekets muligheder. Personalet er her igen fredag den 6. juni.

Tillykke med Grundloven, demokratiet og Danmarks fædre.