Litteratur i stuen - Hallund

Kaffe, kage og opslået bog
Er du til krimier, spænding og den gode, velskrevne historie?
Efteråret har for alvor sat ind, og mens mørket omslutter os, lægger to af Brønderslev Biblioteks litteraturformidlere vejen forbi Louises stue i Hallund.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Deltagelse: Gratis
Sted
Louises stue i Hallund

Som en del af projektet Liv i landsbyen har vi arrangeret en hyggelig stund, hvor vi dykker ned i krimiens spændende univers. Du kan høre sidste nyt på krimifronten, møde nogle af byens beboere, få en god snak om måske lige netop din yndlingskrimi – eller blive inspireret til, hvilken én du kan starte med. Der vil også være oplæsning fra en af formidlerne.

Arrangementet varer cirka halvanden time og er en uformel måde at opleve og dele litteratur og ikke mindst læseglæde helt uden at skulle bevæge sig længere end til nærmeste sofahjørne.
Stemningen er afslappet, og alle kan være med.

Som deltager må du meget gerne medbringe et par af dine yndlingskrimier. Vi vil elske at høre, hvorfor du er begejstret for netop de bøger. 

Vi serverer undervejs lidt kaffe og te samt kage.

Det er gratis at deltage, men billet skal bookes via Brønderslev Biblioteks hjemmeside, da der kun er plads til 12 personer. Adressen vil fremgå af din billet.

Obs! Arrangementet er for voksne. Derudover er der i hjemmet et par søde hunde, hvilket man skal være opmærksom på i forhold til allergi.

Vært: Louise Sommer fra Hallund, Kristina Lundbye og Kirstine Grøngaard fra Brønderslev Bibliotek.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte formidler Kristina Lundbye på mail krelu@99454545.dk