Forfærdeligt fængende faglitteratur

Få bibliotekschefen, formidleren og bibliotekarens anbefalinger af de fem fyrigste, flotteste og mest fagligt faglitterære fagbøger, de har læst for nylig.

Af Hans Wendelboe Hviid Skov Bøcher

Marianne Hundebøl, Hans Wendelboe Bøcher og Lisbeth Jul Norre
Marianne Hundebøl, Hans Wendelboe Bøcher og Lisbeth Jul Norre

Biblioteket bugner med spændende, dyb, underfundig, fascinerende og helt igennem vidunderlig faglitteratur. Emnerne spænder over alt fra 'true crime' og filosofi til madlavning, natur, kunst og de nyeste tech-trends. 

Vi har bøger til alle; både aldersmæssigt og niveaumæssigt. Så, uanset om du vil nørde igennem med Goethes farvelære, fermentering og syltning eller Kong Frederik 7.'s mærkværdige skilsmisse i 1834 fra Frederik VI’s yngste datter, prinsesse Vilhelmine Marie, så har vi bøgerne til dig. 

Moderne fagbøger er endda små kunstværker i sig selv – med lækre fotos, gennemtænkt design og sider, der giver lyst til at bare bladre videre. Kort sagt: Faglitteratur gør dig både klogere og giver dig en ganske særlig æstetisk læseoplevelse. 

Her fortæller tre af bibliotekets ansatte, om de bedste fagbøger, de fyrigste, flotteste og mest fagligt faglitterære fagbøger, de har læst for nylig.

Jacob Pedersen og hans bog om politikernes læsevaner kan du i øvrigt møde på Brønderslev Bibliotek den 2. oktober, kl. 19-21. Billetter a 75 kr. via linket herunder.