Vidste du det om sankthans?

Sommeren er over os, sankthansaften nærmer sig - og der holdes spændt øje med vejrudsigten. Den skal helst ikke byde på for meget regn, for så kan vi ikke få gang i bålene, og omvendt må det heller ikke være for varmt og tørt, for så risikerer vi et afbrændingsforbud. Og bål hører der til, når de lokale foreninger inviterer til sankthansfest.

Johannes Døberen

Som så mange andre fester og skikke har sankthans både et folkeligt og et kristent indhold. Vi fejrer midsommeren med de lange dage og korte, lyse nætter; men hvad de færreste måske ved er, at sankthans også er en fejring af Johannes Døberens fødselsdag. Johannes Døberen var ham, der døbte Jesus. Johannes Døberens fødselsdag er egentlig den 24. juni, deraf ’sankthansdag’, præcis et halvt år før Jesus’ fødselsdag. I Danmark har vi imidlertid tradition for at indlede højtider aftenen før, og derfor fejres sankthansaften den 23. juni.

Folketro og magi

Ved sankthans siges sommeren og naturens kraft at være på sit højeste, og sankthansaften blev tidligere, ifølge folketroen, netop tillagt en særlig kraft. Lægeurter, der blev indsamlet denne aften og nat, blev derfor opfattet som mere kraftfulde og virksomme. De, der led af sygdomme og skavanker, kunne desuden besøge og drikke af de hellige kilder, som omkring sankthans havde en særlig helbredende kraft. Blandt de mest kendte var Sankt Helene kilde ved Tisvilde og Kippinge kilde på Falster

Bål og hekseafbrændinger

Uden bål, ingen rigtig sankthansaften! Bålet fungerede oprindeligt som et vågeblus, der varslede kortere dage og dermed overgangen til noget nyt. Samtidig skulle de onde kræfter, som man mente var særligt aktive på helligaftener, holdes væk og sendes til Bloksbjerg. I Danmark brændte man mænd og kvinder på bålet frem til 1693, hvis de blev mistænkt for at være ’troldfolk’. Traditionen med en heks på toppen af sankthansbålet kom dog først til omkring 1900-tallet, og i den forbindelse opstod også traditioner som båltale og midsommerviser.