For alle

For evigt, for evigt ...

Velfortjent og længe ventet EM-guld til håndboldherrerne. Uanset om du er til både Barca og Billund eller bare bøger og historier om alt muligt andet, er biblioteket beredt med en assist.

Af Hans Wendelboe Hviid Skov Bøcher

Tags

Forside Sport
Clos-up af mandehånd med rød og hvid håndbold foran et håndboldmål, der står mellem reolerne på Brønderslev Bibliotek.
Foto-collage.

Ved du på forhånd, at du får abstinenser, når de gæve håndboldherrer ikke længere er på banen i Boxen? Eller har du bare brug for en god undskyldning for at finde et nyt litterært mål? - Uanset hvad, har biblioteket din ryg.

Nedenfor har vi samlet en stribe titler, du kan læse med hjemmebanefordel, hvis du allerede kender lidt til spillet eller gerne vil lære mere om håndboldverdenen. 

Er du til al mulig andet, har vi også dét klar på hylderne. Hvad f.eks. med en bog om dansktoppens danske mestre, ”Kandis”, noget bioret og bioetik eller danske SS-desertører i Dachau og Danzig Matzkau 1940-45, de bedste historier med Anders And eller fortællingen om den canadiske fotograf Christopher Herwigs årelange jagt på sovjetiske busstoppesteder? 

Kig forbi biblioteket; vi tæller ikke skridt, men har til gengæld både 2’ere og 3’ere, franske kryds og bøger i chokoladehøjde ... og også nogle af dem, der bare går rent i mål!