Artikler og film
Hvis du har brug for film eller artikler til din opgave, kan du til tider finde dette selv via en af disse sider. Det er dog ikke alt, der kan skaffes her. Så kom på biblioteket, hvis du mangler en konkret artikel eller film, så hjælper vi gerne.
Tidsskrift.dk
Tidsskrift.dk er Det Kgl. Biblioteks nationale portal for publicering af faglige, videnskabelige og kulturelle tidsskrifter i digital fuldtekst
Bibliotek.dk artikler
Infomedia via bibliotek.dk Adgang hjemmefra: Du kan søge og bestille udvalgte artikler fra Infomedia i bibliotek.dk. Brug dit biblioteks-login på bibliotek.dk. Prøv dig frem med hvilke artikler, du kan få adgang til på denne måde. Ellers kan du, når du er på biblioteket, fremsøge artikler i https://www.infomedia.dk
Digital artikelservice
Artikler fra danske tidsskrifter og magasiner. Bestil og få dem leveret direkte i din indbakke.
Danmarkpaafilm.dk
Stream danske dokumentarfilm fra perioden 1899-1995. Filmene er tilgængelige via Det Danske Filminstitut.
Google Scholar
Google Scholar er en søgemaskine, der kan bruges til at finde videnskabelig litteratur. Der kan på Google Scholar søges på fagområder, kilder, specialer, bøger, uddrag, afhandlinger og artikler mm.
Litteratursiden
Litteratursiden styrker læselysten og samtalen om litteratur og understøtter bibliotekernes litteraturformidling. Find inspiration blandt sidens mange anmeldelser og boglister, eller læs spændende litteraturanalyser og forfatterportrætter.
DR-Arkivet
Omkring en million gamle tv- og radioudsendelser fra DR er nu tilgængelige gennem Det Kongelige Biblioteks arkiv, og flere kommer til.
Når du søger i DR-arkivet, søger du i en række metadata bl.a. titel, kanal, tidspunkt, beskrivelse og i nogle tilfælde kategori.
Det er langt fra alle udsendelser, der er koblet med en god beskrivelse eller har tilknyttet en sigende kategori, så måske er det nødvendigt at søge et par gange, før du får det rigtige resultat frem.
Hvad findes i arkivet?
I første omgang er det kun udsendelser sendt fra 2006 og frem, du kan søge i via DR-arkivet. Dog blev mange populære udsendelser genudsendt i perioden, så du kan for eksempel godt finde udsendelser, som første gang blev sendt i 1980'erne. Senere vil der også komme ældre indhold.
Hvad finder du ikke i arkivet?
Indholdstyper, som det kgl. Bibliotek ikke har tilladelse til at lægge ud gælder for eksempel:
- Eksternt producerede udsendelser i sendefladen, eksempelvis “Barnaby”.
- Rene sportsudsendelser.
- Indhold klausuleret af DR på grund af sårbare medvirkende, eller hvor DR har lavet aftaler med de medvirkende om, at udsendelsen ikke må sendes igen.