Museumsinspektør og skibsarkæolog ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Morten Ravn, ph.d.
Museumsinspektør og skibsarkæolog ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, Morten Ravn, ph.d.
Voksne

Live i stuen: Oldtidens skibe

Livestream tilgængelig hjemmefra
Fra den 18.-23. november 2024 byder Bibliotekernes Festival for Historie på et væld af livestreamede foredrag med vidende oplægsholdere; forskere, historikere og formidlere. Årets tema er ”Med lånte fjer”, og handler om, hvordan vores fælles historie ofte er blevet til i mødet med det fremmedartede; hvad enten det har været gennem fredsommelig udveksling eller gennem drabelig krig.

Dansk skibsbygning og søfart har altid været påvirket af ideer, metoder og teknikker fra det store udland.

Morten Ravn fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde folder festivaltemaet “Med lånte fjer” ud med udgangspunkt Danmarks maritime historie fra bronzealder til vikingetid.

I foredraget skal vi se nærmere på den allertidligste, udenlandske inspiration: Hvordan bronzealderens europæiske netværk kom til at påvirke dansk skibsbygning og søfart, hvordan det mægtige Romerske Kejserrige satte yderligere gang i den danske skibsteknologi, og hvordan den nordeuropæiske sejlteknologi kom til at revolutionere det danske samfund i vikingetiden.

Morten Ravn, ph.d., er museumsinspektør og skibsarkæolog ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og har skrevet afhandling om vikingetidens krigsflåder. 

Foredraget livestreames fra Roskilde Bibliotek, direkte til dig hjemme i stuen.

Find flere arrangementer under Bibliotekernes Festival for Historie