Sandie Westh: Når sorgen bliver en del af livet
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 100 DKK
- Sted
-
Hjallerup Bibliotek
Nørre Alle 3A,
9320 Hjallerup - Hjallerup Kulturhus
Audience
VoksneBibliotek
Hjallerup BibliotekI dette nærværende og ærlige foredrag tager Sandie Westh udgangspunkt i sin anmelderroste bog Når mørket ruller ind. Med stor åbenhed deler hun de erfaringer, indsigter og erkendelser, der ligger bag fortællingen, og inviterer publikum helt tæt på sorgen, sårbarheden og det liv, der skal leves bagefter.
For sorg handler ikke kun om at miste. Den handler også om at finde ud af, hvem man er, når livet pludselig er forandret for altid. Og om hvordan man kan skabe et meningsfuldt liv, selv når noget i én aldrig bliver det samme igen.
I Når mørket ruller ind går Sandie helt tæt på sorgen – også på de allermest sårbare og ubehagelige sider. Hun gør det for at sætte mennesker i sorg fri og understrege, at det er okay at gå i stykker. Men også for at give alle andre et indblik i, hvad der sker inde i et menneske, der sørger.
Der bliver plads til både alvor, stærke refleksioner og satiriske svirpere over vores ofte kluntede måde at håndtere sorg på. For vi vil gerne tale om sorg – men vi ved ikke altid hvordan.
Med personlige fortællinger, refleksioner og konkrete pointer undersøger Sandie, hvordan vi kan blive bedre til at være i sorgen – både når den rammer os selv, og når vi står ved siden af et menneske, der har mistet.
Et foredrag om sorg, modstand og forandring. Men også om håb, kærlighed og om at turde skabe et godt og meningsfuldt liv, selv når livet ikke blev, som man havde forestillet sig.
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Julie Nygaard Ehlers på julie.nygaard@99454545.dk.