Repair Café Brønderslevs runde logo, omgivet af forskelligt håndværktøj på en slidt træbordplade.

Repair Café

Tid
13:30 - 16:30
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Det blå mødelokale, indgang fra Mejerigade
Er ledningen på din elkedel gået i stykker? Eller skal du have lappet hullet i bukserne med en dekorativ syning? Sammen giver vi ny liv til sine ting og sikrer samtidig mindre affald

Kig forbi Repair Café Brønderslev, hvor dygtige frivillige står klar til at give dig hjælp til selvhjælp! Til gavn for din økonomi og vores allesammens klima.

Repair Café Brønderslev drives af frivillige, i samarbejde med Røde Kors Brønderslev, Ældre Sagen Brønderslev og Brønderslev Kommune.

Repair Caféen har åbent første torsdag i måneden, fra kl. 13:30 til 16:30, i Det blå mødelokale på Brønderslev Bibliotek - indgang i Mejerigade. Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.

 

Hvad er en Repair Café?

En Repair Café er et åbent værksted, hvor du kan få hjælp til at reparere ting, der er gået i stykker – i stedet for at smide dem ud. Frivillige med forskellige kompetencer står klar til at hjælpe med alt fra små elektriske apparater og tekstiler til legetøj og andre hverdagsgenstande.

Du tager selv den ødelagte genstand med, og reparationen foregår sammen med de frivillige. Målet er ikke kun at få tingene til at virke igen, men også at dele viden, lære nye færdigheder og inspirere til en mere bæredygtig hverdag.

Det er gratis at deltage, men vi kan ikke garantere, at alle ting kan repareres. Eventuelle reservedele skal du som udgangspunkt selv sørge for.