Indgangspartiet til Regan Vest
Foto Lars Horn for Nordjyske Museer
Voksne

Tirsdagstræf - især for mænd

Tid
13:00 - 15:00
Pris
Deltagelse: 50 kr.
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Velkommen til novembers Tirsdagstræf

Velkommen til novembers Tirsdagstræf, som i dag omhandler koldkrigsbunkeren REGAN Vest.

60 meter under en kridtbakke, dybt inde i Rold Skov, ligger et stykke unik danmarkshistorie. Det drejer sig om koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der skulle huse regeringen, regenten og de vigtigste embedsmænd hvis den kolde krig var blevet ”varm”. Det var herfra landet og befolkningen skulle ledes gennem en krig – faldt REGAN Vest, så faldt Danmark. 
Museumsinspektør Bodil Frandsen vil fortælle om selve REGAN Vest bunkeren og om de folk, der ved en krig skulle med derned. Bodil Frandsen har i en årrække beskæftiget sig indgående med bunkeren, og hun har bl.a. skrevet en ph.d. om stedet og den planlægning, som anlægget indgik i. Foredraget krydres med et omfattende billedmateriale, som giver et indtryk af det fantastiske og helt autentiske REGAN Vest-anlæg.

Eftermiddagen afrundes med kaffe og kage. Medbring gerne egen kop/krus.
Det er uden tilmelding og koster 50 kr., som betales ved indgangen.

Vi anbefaler brug af MobilePay.