Mand der står under et skelet af en dinosaur
Børn

Dinoworkshop for de 7-10 årige

Tid
11:00 - 14:00
Pris
Barn 7-10 år: 50 kr.
Sted
Brønderslev Bibliotek
P N Jensens Plads 5,
9700 Brønderslev
Har du nogensinde set en ægte dinosaurknogle? Vil du prøve at hugge fossiler ud af sten? Så skal du besøg Brønderslev Bibliotek i efterårsferien.

Onsdag den 14. oktober kommer amatørpalæontolog Steen Sigurd Andersen forbi Brønderslev Bibliotek.
Steen er dinosaurnørd og har i mange sommerferier arbejdet på et dinosaurmuseum i 
Portugal og jagtet kæmpedinosaurer i Argentina.

I løbet af workshoppen kommer vi til at høre Steen fortælle om dinosaurer og hans oplevelser fra Portugal og Argentina, hvor han har været med til at grave dinosaurfossiler ud.

Vi skal også selv være aktive med hammer og mejsel, lup samt renseværktøj, når vi, næsten som en rigtig dinosaurjæger, skal arbejde med at hugge fossiler ud og undersøge dem i laboratoriet. De fossiler, du hugger ud, må du tage med hjem.

Derudover kan du male din egen dinosaurplakat og gå på dinosaurskattejagt.

Der vil også være en udstilling af dinosaurknogler og andre fossiler, som Steen har fundet, som kan betragtes i løbet af workshoppen.

Det praktiske:
Arrangementet starter med et foredrag på ca. 45 minutter, inden deltagerne selv skal i gang med hammer/mejsel. 

Deltagende børn skal have billet, men forældre/mindre søskende må gerne overvære
foredraget i starten uden billet. 

Medbring gerne lidt mad og drikke, da vi holder en pause på 15-20 minutter, så I kan samle energi til eftermiddagen. 

Husk gerne tøj, der må blive beskidt. Vi forventer en del støv.

Har du spørgsmål til Barselscaféen, er du velkommen til at kontakte kulturformidler Rikke Ejlertsen på mail riej@99454545.dk