Er du vild med Gilmore Girls? Prøv en af disse bøger!
Hvis du er glad for tv-serien Gilmore Girls, som emmer af landsbyhygge og romantik, så er de her bøger lige noget for dig.
Af biblioteket
For mange mennesker er efterår ensbetydende med at gense den populære tv-serie “Gilmore Girls”. Serien foregår i den idylliske lille by Stars Hollow, som er fuld af spøjse karakterer. Hovedpersonerne er 16-årige Rory og hendes 32-årige mor, Lorelai, som er meget tætte – og meget glade for kaffe. De får og mister kærester undervejs, mens Rory knokler hårdt i skolen, og Lorelai arbejder sig op ad karrierestigen.
Kærlighed, enlige mødre og landsbyidyl
Bøgerne på denne liste minder på hver sin måde om "Gilmore Girls". Her finder du kærlighed, landsbyidyl og masser af spøjse karakterer. Tag et kig, og bliv inspireret til din efterårslæsning.