Uenige sammen
Foto DR

Uenige sammen

08.05.19
Vil du mødes med én, der mener noget andet end dig selv?

Vil du mødes med én, der mener noget andet end dig selv?

Op til Folketingsvalget vil DR gerne have så mange danskere som muligt til at samtale med en, som de ikke er enige med – og som de ikke kender i forvejen. Vi kalder projektet Uenige Sammen, og det er for alle over 18 år. DR samler danskerne til samtaler over hele landet og Brønderslev Bibliotek åbner dørene søndag d. 2. juni fra kl. 10-12.

Er du frisk på en udfordring?

Mange af os lever mere og mere i mindre sociale cirkler, hvor vi først og fremmest taler og møder mennesker, vi ligner. Vi bliver sjældent udfordret på vores holdninger, fordi de fleste af dem, vi omgiver os med - på jobbet, til sport, der hvor vi bor, og på sociale medier - mener det samme som os.

 

Kan du genkende det billede? Så skal du på DRs hjemmeside https://dr.dk/uenigesammen, svare på nogle forskellige ja-/nej-spørgsmål. Så sætter vi dig op med en anden, der også har svaret - en, der bor tæt på dig, men som mener noget andet end dig. Ikke for at I skal diskutere og overbevise hinanden om, at hver jeres holdning er den eneste rigtige. Snarere tværtimod. Projektet er en demokratisk øvelse i at lytte, undre sig, spørge ind til og blive klogere på en anden, der ikke mener det samme som dig.

 

Du skal svare på spørgsmålene inden onsdag d. 15. maj for at deltage d. 2. juni. 

 

Uenige Sammen er en del af et større europæisk projekt, som hedder My Country Talks.

 

Materialer