Skal dine reserveringer på sommerferie?

22.06.20
Sæt dine reserveringer på pause, mens du holder sommerferie. Så undgår du at miste din plads i reserveringskøen.

Skal du på ferie, og vil du helst ikke miste din plads i køen til de materialer, du har reserveret? Så kan du sætte dine reserveringer på pause.

Når du sætter dine reserveringer på pause, mens du holder ferie, bliver de ikke aktiveret i den periode, du er fraværende. Hvis du står som nummer 1 på listen til en bog, bliver du altså stående der, indtil du er kommet hjem igen, og først da hiver vi bogen ned fra hylden til dig. På den måde bibeholder du din plads i reserveringskøen.

Vil du være på den sikre side, anbefaler vi dog, at du lægger startdatoen en uge tidligere, end du reelt tager på ferie.

Sådan gør du:

Du kan selv sætte dine reserveringer på pause via vores hjemmeside.

  •     Log ind med dit cpr-nummer/lånernummer og din pinkode
  •     Klik på "Min konto"
  •     Klik  på "Brugerprofil" i menuen til venstre
  •     Under "Reserveringer på pause" udfyldes start- og slutdato for din ferie  
  •     Klik "Gem"