
Ny køreplan for Det Mobile Bibliotek
I de små byer, som har skole eller børnehave, holder vi fremover sådan, at skolebørnene og børnefamilierne får mulighed for et hurtigt besøg i Det Mobile Bibliotek i frikvarteret eller når børnene afhentes i børnehaven.
Alle byer får besøg hver uge, men nogle steder på forskellige holdepladser i byen. Med den nye køreplan udnytter vi ressourcerne bedre og håber at det giver flere muligheder for at komme på biblioteket samtidig med at der bliver flere bookingmuligheder.
Det er en stor logistik opgave at give sig i kast med at ændre i køreplanen, både i forhold til at få alle tider til at gå op, men også at finde og få tilladelse til at holde de mange steder rundt om i kommune. Vi håber, at alle kan finde os og vil tage godt imod det nye tiltag.
Ser du Det Mobile Bibliotek holde et sted, er du altid velkommen til at kigge indenfor, blive inspireret og få en snak om din næste gode læseoplevelse.
Se den nye køreplan her (Link åbner i nyt vindue)