Her har vi samlet svar på diverse spørgsmål om lukningen af biblioteket

14.01.21
Biblioteket er kun åbent for afhentning af bestilte materialer

De seneste stramninger fra Sundhedsministeriet betyder at bibliotekerne i Brønderslev Kommune er lukket frem til den 8. februar 2021.

Heldigvis holder vi "kun" lukket på de fysiske biblioteker - det digitale bibliotek er åbent døgnet rundt.
Klik her og find vores mange digitale muligheder (Link åbner i nyt vindue)

 

Ofte stillede spørgsmål om lukningen af bibliotekerne

Jeg har bøger, der skal afleveres i morgen. Hvad gør jeg?

  • I lukkeperioden skal du IKKE aflevere lånte materialer!
  • Har du materialer med afleveringsdato i lukkeperioden, skal du beholde dem indtil bibliotekerne åbner igen. Du kan også prøve at forny via bibliotekets app. eller her på hjemmesiden.
  • Der bliver IKKE tilskrevet gebyrer i lukkeperioden.
  • Der er IKKE åbent for selvbetjening.

Jeg har fået besked om, at jeg kan hente en reserveret bog. Hvad gør jeg?

Fra mandag den 4. januar til lørdag den 6. februar er der mulighed for at afhente reserverede materialer på bibliotekerne i Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup.
Hvordan du kan gøre det, kan du læse mere om via dette link (Åbner i nyt vindue).
Er du bruger af Det mobile Bibliotek, vil du blive kontaktet, hvis du har reserveret materiale til afhentning.

Jeg har læst alle mine bøger. Hvad gør jeg?

Hvis du eller dine børn er løbet helt tør for læsestof, kan I låne både ebøger og lydbøger på eReolen (Link åbner i nyt vindue)
Du kan også bestille materialer til afhentning på biblioteket i Brønderslev, Dronninglund eller Hjallerup. Læs mere om det via dette link (Åbner i nyt vindue)

Jeg har brug for hjælp til søgning af litteratur til en opgave. Hvad gør jeg?

Du kan spørge Biblioteksvagten (Link åbner i nyt vindue)
Hos Biblioteksvagten kan du få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m.

Jeg vil gerne læse dagens avis. Kan jeg det?

Du kan ikke selv at finde bøger på hylderne, og du kan heller ikke læse avis, bruge PC, printer og kopimaskiner eller nogle af de andre ting, som bibliotekerne normalt tilbyder.

Hvornår åbner bibliotekerne igen?

Som det ser ud lige nu, håber vi at bibliotekerne åbner igen mandag den 8. februar; men hold øje med Facebook og hjemmeside, som opdateres løbende

Har du yderligere spørgsmål, kan du skrive til os på bibliotek@99454545.dk eller via Kontakt (Link åbner i nyt vindue)