Kong Christian X rider gennem æresporten ved Frederikshøj
Kong Christian X rider gennem æresporten ved Frederikshøj

Genforeningen 100 år

15.06.20
På Genforeningsdagen den 15. juni fejres Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. I år fejrer vi derfor 100-året for Genforeningen.

Genforeningen i 1920 er en afgørende historisk begivenhed i Danmark, som trækker spor helt frem til i dag ‒ ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet. Genforeningen er en vigtig del af danmarkshistorien, og er fortællingen om, hvordan Danmark geografisk kom til at se ud, som det gør, og grænsen mod syd blev, som den har set ud de sidste 100 år.

Den dansk-tyske grænse blev fastlagt ved to folkeafstemninger i Slesvig i 1920. Folkeafstemningerne delte det tidligere hertugdømme Slesvig efter befolkningens nationale sindelag - dansk eller tysk - og resultatet afspejlede overvejende den faktiske sprog- og kulturgrænse.

Det dansk-tyske grænseland har gennem 100 år bevæget sig fra konflikt til fredelig sameksistens, og den dansk-tyske mindretalsmodel er kendt i hele Europa. Vi har i dag et godt naboskab til Tyskland med fred og stabilitet i grænselandet.

Find bøger om Genforeningen, Sønderjylland og grænselandet her.

For børn: