Genåbningen af bibliotekerne den 21. april

20.04.21
Bibliotekerne i Brønderslev og Dronninglund åbner igen den 21. april. Hjallerup Bibliotek genåbnes den 22. april. Det Mobile Bibliotek kører efter normal køreplan fra mandag den 3. maj.

Der er stadig tale om en åbning med visse restriktioner og begrænsninger, og du skal huske dit coronapas.

Åbningstiden bliver med begrænsninger da vi udelukkende kan have åbent i de timer, hvor der er personale til stede. Klik her og se åbningstiderne (Link åbner i nyt vindue).

Bemærk, at du kun har adgang til biblioteket, hvis du kan fremvise gyldigt coronapas og at du skal bære mundbind/visir, når du bevæger dig rundt på biblioteket. Børn under 15 år er fritaget.

Hvis du endnu ikke har fået et coronapas, kan du aflevere eller afhente bestilte materialer ved fordøren.

Du behøver ikke aflevere de biblioteksmaterialer, du har liggende derhjemme på den første åbningsdag. Hvis du afleverer senest den 21. maj, tilskrives der ikke gebyrer. 


Hvad er et coronapas?

Et coronapas er en dokumentation på, at du enten er blevet vaccineret, har en negativ coronatest, der er maksimalt 72 timer gammel, eller kan dokumentere, at du tidligere har været smittet med corona. Der findes flere måder at fremvise gyldigt coronapas. Alle muligheder findes i appen MinSundhed eller på sundhed.dk, men du kan også bruge andre løsninger. Klik her og læs mere om coronapasset (Link åbner i nyt vindue).

Har du spørgsmål?

Klik her og se svar på ofte stillede spørgsmål (Link åbner i nyt vindue)